Politiet kaldt til færdselsuheld i Visborg – 3 mænd kørt på sygehuset
Nordjyllands Politi modtog i går aftes kl. 20.40 en anmeldelse om et færdselsuheld på Visborgvej i Visborg.
-En ung 24-årig mand havde mistet kontrollen over sin bil, som herefter skred ud i rabatten, gennem nogle træer og endte i en byens branddam, oplyser Nordjyllands Politi og fortsætter:
-Foruden føreren var der to andre mænd i bilen på 26 og 37 år. En nabo til brandammen kom til undsætning og fik de 3 mænd ud af bilen, samt slog alarm til 112.
-Alle 3 blev bragt til behandling på Aalborg sygehus, hvor meldingen lød, at føreren var lettere tilskadekommen, men begge passagerer var alvorligt tilskadekomne – den ene i kritisk tilstand.
-Der blev udtaget en blodprøve på føreren af bilen, da der var mistanke om spirituskørsel, slutter Nordjyllands Politi.
LÆS OGSÅ: Allessko i Hadsund – nu også med webshop