ForsideMariagerfjordRita fra Hobro fandt glæde og fællesskab i Mariagerfjord Demenskor

Rita fra Hobro fandt glæde og fællesskab i Mariagerfjord Demenskor

- Annonce -

I Mariagerfjord Kommune oplever borgere med demens og deres pårørende, hvordan fællessang skaber nærvær og genkendelse i en hverdag præget af sygdom.

Da 72-årige Rita Buur Tillemann fra Hobro begyndte at mærke, at noget ikke var helt, som det plejede at være, tog hun selv et vigtigt valg. Hun mødte op til Mariagerfjord Demenskor, allerede før hun tidligere i år fik konstateret demens.

I dag kommer hun fast hver mandag, og koret er blevet et vigtigt holdepunkt i hendes hverdag.

– Jeg kunne mærke, at noget forandrede sig i mig, allerede før jeg fik diagnosen. Derfor begyndte jeg i demenskoret. Her behøver jeg ikke forklare mig, for folk forstår én. Det gør noget godt for mig at komme her og være en del af fællesskabet, og jeg går altid glad hjem, fortæller Rita.

Hver mandag samles borgere med demens, pårørende og frivillige i Biecentret i Hobro for at synge sammen, drikke kaffe og være en del af et fællesskab, hvor der er plads til både grin, stilhed og svære dage.

Her handler det ikke om at synge rent eller kunne huske alle ordene. Det handler om at være med.

Sang vækker minder

Mariagerfjord Demenskor startede i september 2025, da Biecentret og Mariagerfjord Kulturskole gik sammen om at skabe et tilbud for borgere med demens og deres pårørende.

Ifølge korleder Maj-Lis Hoffer Henriksen sker der altid noget særligt, når mennesker synger sammen.

– Når vi synger sammen, sker der noget med mennesker. Vi ser deltagere falde til ro, smile og finde glæde i fællesskabet. Musik og sang stimulerer hjernen og vækker minder, følelser og genkendelse – også på de svære dage. Når vi synger sammen, synger vi med hjertet, siger korlederen.

Koret tæller i dag 12 borgere med demens, seks pårørende og otte frivillige. Sangene er nøje udvalgt, så de er genkendelige og lette at synge med på, og hver korøvelse følger den samme faste struktur, som skaber tryghed for deltagerne.

Der bliver blandt andet sunget “Det er i dag et vejr”, “Svantes lykkelige dag” og “Gem et lille smil”. Det er alle sange, som vækker minder hos mange af deltagerne.

Musik skaber kontakt og tryghed

For demenskoordinator Christina Hjorth Virenfeldt Rahbek, som er med, når demenskoret synger sammen, handler det om langt mere end musik. Hun oplever, at koret giver familier et frirum i en sygdom, der ofte kan skabe afstand og usikkerhed.

– Demens kan skabe afstand og usikkerhed i familier. I demenskoret oplever både de demensramte og deres pårørende, at de ikke står alene. Her møder de mennesker, som forstår deres hverdag uden forklaringer, og det giver tryghed og større livskvalitet, siger demenskoordinatoren.

Mariagerfjord Demenskor mødes hver mandag klokken 12.30-14.30 i Biecentret i Hobro. Tilbuddet er gratis, og der er plads til flere deltagere med let til moderat demens.

Korleder Maj-Lis Hoffer Henriksen leder fællessangen i Mariagerfjord Demenskor, hvor musik og sang skaber glæde, genkendelse og fællesskab for borgere med demens og deres pårørende. Foto: Mariagerfjord Kommune
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler