Politiet efterlyser savnet 47-årig mand i Hadsund
Opdatering: Himmerlands Politi oplyser at manden er fundet i god behold
Nordjyllands Politi har natten til lørdag den 3. oktober udsendt en efterlysning af en 47-årig mand i Hadsund.
Ifølge politiet forlod manden en adresse i Hadsund fredag omkring klokken 21.45 og gik derfra i ukendt retning.
Politiet oplyser, at manden var i nedtrykt sindstilstand, da han gik fra adressen.
Politiet søger i området
Nordjyllands Politi er i gang med at lede efter manden i området og opfordrer samtidig borgerne til at holde øje efter ham.
Den savnede beskrives som:
- 47 år
- Cirka 185 centimeter høj
- Kraftig af bygning
- Iført grøn hue
- Grøn jakke
- Blå jeans
Har man set manden eller har oplysninger om, hvor han befinder sig, beder Nordjyllands Politi om, at man kontakter politiet på telefon 114.




