Se hvem der bliver tilgodeset i Udviklings- og Talentpuljen 2022 – 2. runde i Mariagerfjord
Udvalget for Kultur og Fritid i Mariagerfjord Kommune holder møde den 7. december, hvor der bl.a. på dagsordenen er: Udviklings- og Talentpuljen 2022 – 2. runde
Foreningsrådet behandlede ved deres møde 17. november 2022 ansøgninger til Udviklings- og Talentpuljen.
Indstilling
Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Udvalget for Kultur og Fritid:
- At orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Foreningsrådet behandlede ved deres møde 17. november 2022 seks ansøgninger til Udviklings- og Talentpuljen. Ansøgningerne kan ses i deres fulde længde i Foreningsrådets referat.
Projekter | Ansøgt beløb | Bevilling | Kommentarer |
Als Odde Vandskiklub – træningsophold Oscar Domino | 40.200 | 10.000 | |
Hadsund Badmintonklub – talentudvikling Gustav Jacobsen | 25.000 | 10.000 | |
Hobro IK – Ansættelse af Børneudvikler | 200.000 | Afslag | Foreningsrådet finder det et interessant projekt, men finder ikke projektet helt gennemarbejdet. Ansøgningen sendes derfor retur, med anmodning om en ny ansøgning i 2023. Foreningsrådet anbefaler at projektet laves i samarbejde med øvrige fodboldklubber i kommunen. |
Veddum Idrætsforening – anlæggelse af multibane | 50.000 | 50.000 | |
Aalborg Motorklub – Talentudvikling Lukas Vissing | 30.000 | 10.000 | |
Hadsund Badmintonklub – opstart af nyt badmintonstævne | 20.000 | 20.000 | |
Ekstra midler til Få Flere Med – Puljen | 25.479 | For at kunne imødekomme ansøgningerne i Få Flere Med – puljen, besluttede Foreningsrådet at tilføre nogle af de uforbrugte midler fra Udviklings- og Talentpuljen. |
Herefter er der 20.786 kr. tilbage i puljen, som overføres til første ansøgningsrunde i 2023. Ansøgningsfrist for næste ansøgningsrunde er 1. januar 2023.