ForsideMariagerfjordSikker bilferie med hund og kat

Sikker bilferie med hund og kat

- Annonce -

Sikker bilferie med hund og kat

Med sommerferien i fuld gang for de fleste er der flere kæledyrsejere end normalt, der har hunde eller katte med på længere bilture. Vi stiller skarpt på vigtigheden af sikker transport af hunde og katte under rejser i bil.

Ifølge en undersøgelse foretaget af Xtreme Insight for Agria Dyreforsikring medbringer 27% af kæledyrssejere deres firbenede venner på ferie, heraf tager en fjerdedel dem med til udlandet.

Kendt med lovgivningen

Undersøgelsen viser heldigvis, at 75% af kæledyrsejerne er opmærksomme på lovgivningen vedrørende transport af kæledyr – det gælder lidt flere hundeejere end katteejere. Det er nemlig også en del af at være en ansvarsfuld kæledyrsejer at sætte sig ind i de specifikke love og regler, der gælder for transport af kæledyr herhjemme, men også i udlandet, hvis turen går ud over landets grænser med kæledyret om bord.

De fleste kæledyr er i bur eller fastspændt

72% af de adspurgte kæledyrsejere transporterer deres hund eller kat i bur, transportkasse eller sele, når de kører i bil. Det er præcis, hvad Agria anbefaler. En transportkasse, et bur eller en sele sikrer både passagererne og dyret undervejs og giver føreren af bilen fred og ro til at fokusere på kørslen, frem for et kæledyr, der måske bevæger sig rundt i kabinen.

Danmark

Færdselsloven i Danmark siger: ”Personer eller gods må ikke være anbragt på en sådan måde, at føreren ikke har fuldt udsyn og tilstrækkelig mulighed for at manøvrere køretøjet.” Derfor bør man heller ikke have hunden eller katten på skødet under kørslen. Det er heller ikke tilrådeligt at have en større hund på forsædet, da en udløsning af airbaggen kan være farlig for dens liv. Kæledyr skal altså ikke være i bur/fastspændt ifølge loven, men hos Agria anbefaler vi det altid for både passagerernes og hunden/kattens sikkerhed.

Uden for Danmark

Kæledyr betragtes som “gods” ifølge de fleste landes lovgivning, og reglerne kan variere fra land til land. Sørg derfor for at kende reglerne for transport af hund eller kat i bil i det eller de lande, I skal køre i.

I Sverige er det for eksempel obligatorisk, at en hund er i bur af en særlig størrelse eller sele under transport, mens det i Tyskland ikke er. Men hvis hunden ikke er forsvarligt fastspændt, er det op til den enkelte betjent at vurdere, om hunden/katten er til fare for passagererne, hvorefter der kan udstedes en bøde.

Vand og luft

En sikker sommer-bilferie for kæledyret betyder også, at hunden eller katten kun bør opholde sig i bilen under transport, og aldrig efterlades i en varm bil alene. Men selv under transport kan det blive varmt i transportkasser, så sørg for at have masser af frisk koldt vand, og evt. købe små blæsere, der kan monteres på transportkasserne eller måske lægge kølemåtter i burene.

God ferie.

LÆS OGSÅ: Høj fart ved vejarbejde giver dobbelt bøde

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet