ForsideHadsundSkelund IF - året der gik 2022

Skelund IF – året der gik 2022

- Annonce -

Skelund IF – året der gik 2022

Med et langt og fodboldrigt 2023 foran os vil Skelund IF godt tage et moment til at se tilbage på klubbens flotte 2022. Klubbens formand Søren Engelhard fortæller:

Der kom atter liv i fodbolden i Skelund – dette år uden afbrydelser – og det hele begyndte med et flot fremmøde til standerhejsningen, der spåede om et godt år med masser af fællesskab, støtte og ikke mindst fodbold.

Fodbolden var der nemlig meget af. Skelund IF kunne nemlig i 2022 stille med hele 4 forskellige hold; 3 herreseniorhold og 1 dameseniorhold, og selvom at holdene var mange, så var fællesskabet og støtten dem imellem lige så megen, og tirsdagstræningerne blev afsluttet med et stykke kage i klubhuset og måske en lille øl eller to. Det var dameholdets ”officielle” debutår, og holdet har pustet endnu mere live i klubben.

De sportslige resultater har været blandede. Klubbens førstehold oplevede som det eneste hold både at rykke ned og op. Heldigvis var det opturen, der afsluttede året, og Skelund IF kunne til afslutningsfesten fejre, at klubben atter har et serie 3 hold.

Hen over året er der blevet holdt flere arrangementer – idrætsugen, lokalbrag med hoppeborg, cykelløb, landsholdskampe, mf. Størst var som altid idrætsugen, hvor opbakningen må beskrives som intet mindre end fantastisk. Hele ugen sprudlede sportspladsen og Sorgenfri med liv og fodbold. En uge som blev afsluttet med gadefodbold og et brag af en fest lørdag aften, der varede til langt ud på natten.

Året blev ”afsluttet” med begyndelsens samme flotte fremmøde til intern træningskamp, hvor hele 26 dukkede op, og afslutningsfesten, hvor alle spillere sammen fejrede fodboldåret, der var gået.

Helt slut har det dog aldrig været, og hen over vinteren er der stadig blevet holdt blandet træning mellem herrer og damer om tirsdagen og også blevet gået til den til indendørsfodbold i Als hallen.

Til sidst skal der lyde en stor tak. Tak til alle spillere, holdledere og trænere, der støtter op om holdene og fællesskabet dem imellem og hermed holder liv i fodbolden på Sorgenfri. Tak til alle tilskuere, der gang på gang skaber stemning på Sorgenfri og giver den grønne trøje værdi og stolthed. Tak til alle klubbens sponsorere, der hjælper til, at klubben kan køre rundt – støt dem, de støtter os. Tak til alle de frivillige, der lægger legio timers arbejde i klubben – uden jer så er der intet Skelund IF.

Vi håber på, at vi ses i det nye år med samme engagement og kærlighed til klubben.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet