ForsideMariagerfjordSkraldemændene kæmper i sneen: Tre ruter indstillet i Mariagerfjord
Madgården Arden

Skraldemændene kæmper i sneen: Tre ruter indstillet i Mariagerfjord

- Annonce -

Skraldemændene kæmper i sneen: Tre ruter indstillet i Mariagerfjord

Vinteren har for alvor gjort sit indtog i Nordjylland og har i dag skabt udfordrende kørselsforhold flere steder i Mariagerfjord Kommune. Sne og glatte veje besværliggør fremkommeligheden – også for kommunens skraldemænd, som dagligt sørger for afhentning af dagrenovation.

Trods de vanskelige forhold er medarbejderne fortsat ude på størstedelen af ruterne og gør en stor indsats for at opretholde den almindelige affaldsindsamling. Hvor adgangsveje er ryddet, og affaldet er stillet korrekt frem, lykkes det fortsat at gennemføre mange tømninger.

Situationen betyder dog, at tre ruter i øjeblikket er midlertidigt indstillet af hensyn til sikkerheden. Kommunen følger vejrudviklingen tæt time for time, og de manglende tømninger vil blive indhentet, så snart forholdene igen tillader sikker og forsvarlig kørsel.

Som følge af snevejret holder alle genbrugspladser samt Resursen lukket i dag. Der forventes normal åbning igen i morgen, hvis vejret tillader det.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler