Slut med krudt efter 19 år i Arden
Kjeld Thygesen har valgt at stoppe med fyrværkeri salget, så det betyder, at du ikke mere kan købe fyrværkeri, på Myhlenbergvej 66 i Arden.
– For jer som har støttet mig hvert år, er jeg selvfølgelig meget ked af det, men jeg har taget en beslutning og vil fremover prøve at nyde julen, sammen med familien i stedet, jeg er sikker på at i nok skal finde noget krudt, vi har jo Torben Lorentzen, som også sælger fyrværkeri i Arden, lyder det fra Kjeld Thygesen.
– Tak til alle jer som har støttet mig igennem de 19 år, som jeg har solgt fyrværkeri. Jeg vil hermed ønske jer alle sammen en rigtig god jul og et helt fantastisk nytår, slutter Kjeld.