ForsideHadsundStor tilslutning til Beauté Pacifique Kvindeløb i Hadsund – nærmer sig udsolgt

Stor tilslutning til Beauté Pacifique Kvindeløb i Hadsund – nærmer sig udsolgt

- Annonce -

Stor tilslutning til Beauté Pacifique Kvindeløb i Hadsund – nærmer sig udsolgt

Her tre uger før afholdelsen af Beauté Pacifique Kvindeløb i Hadsund torsdag den 7. maj, melder arrangørerne om stor tilslutning til årets store motionsløb i Mariagerfjord Kommune.

Motionsløbet, som udelukkende er for kvinder, afholdes for 15. gang i Hadsund. Arrangørerne Beauté Pacifique og Mariager Fjord Orienteringsklub kan allerede nu se frem til et af de mest velbesøgte løb nogensinde. I skrivende stund er der nemlig tilmeldt hele 1.331 løbeglade kvinder fra store dele af Jylland.

Ifølge arrangørernes interne statistik var der på samme tidspunkt sidste år omkring 1.200 tilmeldte, hvilket understreger den stigende interesse for arrangementet.

– Forventningerne om et totalt udsolgt løb ser ud til at blive opfyldt, fortæller en af stævnelederne, Jens Chr. Dalgaard fra Mariager Fjord OK.

Der er et maksimum på 1.500 deltagere, og det tal er kun nået to gange tidligere – i 2019 og igen i 2024. Sidste år var løbet tæt på med 1.466 deltagere.

Arrangørerne opfordrer derfor de sidste interesserede til at tilmelde sig snarest muligt.

– Vi vil nødig skuffe løbere, der først beslutter sig i sidste øjeblik og dermed risikerer at gå glip af en plads, lyder det fra arrangørerne.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler