Søndagsbrunch i Øster Hurup hos Restaurant Havgus
Restaurant Havgus ved havnen i Øster Hurup lancerer nu et nyt søndagsbrunch-koncept, der kombinerer hjemmelavet mad, kvalitetsråvarer og en afslappet stemning med udsigt over Kattegat.
“Vi vil gerne tilbyde vores gæster en brunchoplevelse, hvor hver bid smager af kvalitet og hygge,” siger Sabrina fra Restaurant Havgus. “Samtidig ønsker vi at støtte lokale producenter og anvende så mange danske råvarer som muligt – i vores brunch bruger vi minimum 75 % danske ingredienser.”
Den nye brunchservering består af nøje udvalgte retter, herunder æggemuffin med ramsløgspølse, varmrøget laksesalat, Thise-yoghurt med hjemmelavet müsli, fennikelsalami, skagenskinke, Vesterhavsost med kompot, frugt og bær samt Gâteau Marcel. Brunchen inkluderer én kop sort kaffe eller te til 195 kr. pr. person, med mulighed for specialkaffe og lokal juice mod et tillæg.
I forbindelse med lanceringen tilbyder Restaurant Havgus søndagsbrunch til kun 150 kr. søndag den 8. februar kl. 10.00–13.00. Bordreservation skal ske via www.restauranthavgus.dk med kommentaren “brunch” senest fredag den 6/2 kl. 16.00.
Restaurant Havgus, som i december 2025 opnåede Det Økologiske Spisemærke i bronze, fortsætter med at sætte fokus på bæredygtige og økologiske råvarer. Søndagsbrunchen bliver fremover en fast tradition hver søndag fra kl. 10.00–13.00.
Besøg Restaurant Havgus på havnen i Øster Hurup og oplev en søndagsbrunch fyldt med smag, hygge og lokale råvarer.





