ForsideHobroEn skøn Sommer i Pakhuset på Hobro Havn

En skøn Sommer i Pakhuset på Hobro Havn

- Annonce -

En skøn Sommer i Pakhuset på Hobro Havn – Glæden ved fællesskab og frivillighed

´Vi er glade, ydmyge og meget overvældede over alle de positive tilbagemeldinger, vi har fået under og efter Sommer i Pakhuset blev afholdt.´ Denne udmelding kommer efter bestyrelsens evaluering af aktiviteterne i Det røde Pakhus. ´Besøgstallet har langt oversteget vores forventninger (mere end 15.000 gæster) – de forskellige tilbud har tiltrukket forskellige publikummer. Gæsterne har været lokale såvel som gæster på dagsture og danske og udenlandske turister.´ En skøn sommer på havnen i Hobro!

´Intentionen om at skabe et kulturelt mødested hvor besøgende kommer på genbesøg til aktiviteterne og de forskellige udstillinger, mener vi er lykkedes til fulde. Vi er meget tilfredse. Det betyder dog ikke, at vi sætter os passive hen. Vi er i fuld gang med at udvikle næste års Sommer i Pakhuset´ – lyder det fra bestyrelsen.

De bærende elementer bag initiativet var FÆLLESSKAB OG FRIVILLIGHED! Det lykkedes at kunstnere og frivillige mødtes i et uhøjtideligt miljø, en atmosfære alle gerne ville være i. Alle 3 udstillinger var velbesøgte og genbesøgte. Mange frivillige hjalp med vagter i stedets Kaffebar og med at løse praktiske opgaver før, under og efter Sommer i Pakhuset – og var med til at skabe økonomi til næste års aktiviteter. STORT TAK TIL ALLE!

Arrangementerne med levende musik foregik  både i pakhuset og udenfor på havnesiden. De udendørs musikarrangementer skabte en virkelig god stemning på hele havnen. Bestyrelsen lover mere musik næste sommer, hvor man sandsynligvis kan opleve up-coming musikere, mere jazz og udenlandske musikformer sammen med de musikgenrer, der blev spillet i år.

Bestyrelsen  glæder sig over, at så mange havde lyst til at komme i Pakhuset til tirsdags-talks. Der arbejdes på flere lignende arrangementer næste år.

Børne- og voksen kunstwork-shops er afviklet i Lystfartøjsmuseet. ´Museumsinspektør Lykke Olesen har velvilligt åbnet dørene for os, det er vi meget taknemmelige for´ 

Morgen- og aftenyoga sammen med familieløbet søndage morgener: ´Rundt i Hobro´ blev taget godt imod. En lidt atypisk invitation til aktiviteter i og omkring en kunstudstilling gav en del af de deltagende en anderledes oplevelse i forbindelse med motion.

Projekt Sommer i Pakhuset er støttet af 4 store fonde: Sparekassen Danmark Fonden Hobro, Svend Nielsen og Herdis Myginds Fond, Spar Nord Fonden og Region Nordjylland – kultur i nærheden. Stor tak til BÆCHS, Mokkaffe, Netto og STARK for den gode støtte. Bestyrelsen retter en stor tak til de generøse bidragsydere. 

Sommer i Pakhuset vender stærkt tilbage næste sommer

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler