ForsideMariagerfjordSommerens boligsalg overhaler sidste år

Sommerens boligsalg overhaler sidste år

- Annonce -

Sommerens boligsalg overhaler sidste år

Selvom antallet af bolighandler i juli lå lavere end i juni, blev der solgt flere boliger end i samme måned sidste år. Det viser de nyeste handelstal fra Boligsiden.

Boligkøberne har i højere grad slået til og købt nye hjem i juli, end de gjorde på samme tid sidste år, viser nye handelstal fra Boligsiden.

I juli i år blev der samlet set solgt 6.363 boliger. Det er 1.008 flere end i samme måned sidste år. Alle boligtyper har haft et løft i antallet af handler i juli måned sammenlignet med juli sidste år, og dermed fortsætter de stærke handelstal fra juni måned.

”Den økonomiske krise gav boligmarkedet et chok sidste sommer, og vi så en kraftig opbremsning, som har stået på stort set indtil nu. Men nu har antallet af handler overhalet sidste års niveau for alle boligtyper. Selvom der er sket et fald fra juni til juli, der skyldes almindeligt sæsonudsving, er vi stadig pænt over niveauet fra sidste år,” siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Boligkøberne har rystet krisen af sig

Boligmarkedet i år har haft en forsigtig start, hvor antallet af handler har ligget markant lavere end i 2022. Markedet har både været påvirket af den økonomiske krise men også af højere renter. Men nu blæser der nye vinde.  

”I starten af året skulle boligkøberne stadig vænne sig til en ny virkelighed, og mange har skullet kalibrere familiens økonomi og finde ud af, hvor de stod. Men nu lader det til, at boligkøberne har rystet krisen af sig og igen køber nye hjem, i et omfang der matcher midten af 2010’erne,” siger Birgit Daetz.

Udvikling i antal bolighandler i juli 2023:

BoligtypeAntal handlerÆndring seneste år
Villaer og rækkehuse3.86817 %
Ejerlejligheder1.22946,1 %
Fritidsboliger75214,8 %

Tabellen viser, hvor mange boliger der blev solgt i juli 2023 fordelt på tre boligtyper. Ændring seneste år er ændringen i procent, når juli 2022 sammenlignes med juli 2023.
Kilde: Boligsiden

LÆS OGSÅ: Norlys og McDonald’s i nyt samarbejde om det største lynladenet til elbiler

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet