ForsideMariagerSparekassen Danmark byder velkommen i nye lokaler i Mariager

Sparekassen Danmark byder velkommen i nye lokaler i Mariager

Sparekassen Danmark byder velkommen i nye lokaler i Mariager

- Annonce -

Sparekassen Danmark i Mariager er nu klar til at vise sine nye lokaler frem og byder derfor i dagene fra den 6. februar til og med den 10. februar 2023 velkommen med en lille konkurrence, hvor du med de rigtige lykkenumre kan vinde gavekort til det lokale handelsliv i Mariager.

– Vi har gennem den seneste tid været under ombygning i afdelingen. Nu er resultatet færdigt og vi har fået nogle super lækre lokaler med god plads til afdelingens 9 ansatte, gode møderum og parkering lige uden for døren, fortæller afdelingsdirektør i Sparekassen Danmark Mariager, Søren Petersen og smiler. 

Sparekassen Danmark har fået omdelt materiale i Mariager og Assens by. Har du allerede fundet dit lykkenummer ude i din postkasse, har du også allerede set, at det blot er at komme forbi Sparekassen Danmarks Mariager afdeling og prøve at sprænge boksen og måske være én af de 5 heldige vindere, som hver får et gavekort på kr 1000 til Mariager Handel.

Har du ikke fået eller kan du ikke finde dit lykkenummer, så tøv alligevel ikke med at kigge forbi Sparekassen Danmark – Du kan nemlig også få udleveret et lykkenummer i afdelingen. 

Sparekassen Danmark bygger attraktive lejligheder i hjertet af Mariager

– Gode lejligheder i Mariager er jo meget populære for tiden. Vi kan jo bare se hvordan de skyder op på havnen og andre steder. Med vores nye struktur i Sparekassen Danmark, hvor Erhvervs specialisterne i Sparekassen Danmark er nu samlet i større enheder i henholdsvis Randers og Hobro og altså stadig er tæt på os, har vi fået mulighed for at bidrage til byens udvikling ved at ombygge nogle af vores mange kvm. til lækre lejligheder. I første omgang kommer der 4 lejligheder og senere 6-7 stykker mere, så der bliver masser af liv i bymidten, slutter sparekassedirektøren.

Sparekassen Danmark Mariager er efter ombygningen placeret på adressen Østergade 6-8, 9550 Mariager og det er indgangen fra Østergade, der nu skal benyttes.

LÆS OGSÅ: Kom til Årsmøde i Landdistriktsrådet i Mariagerfjord

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet