Næsten 5 millioner kroner til det lokale foreningsliv
Sparekassen Danmarks store lokale velgørende fond, Sparekassen Danmark Fonden Hobro, har for fjerde gang i 2026 været i gavehumør, idet fonden på årets fjerde uddelingsmøde den 1. september, igen uddelte donationer i stor stil og for millioner af kroner til områdets foreninger og institutioner.
Ikke færre end 94 foreninger og institutioner havde søgt om støtte og heraf var de 56 heldige, at modtage en større eller mindre donation til deres arbejde.
Helt nøjagtig blev der uddelt 4.696.707,00 kroner og det betyder at fonden nu – sammenlagt – har uddelt mere end 138 millioner kroner i de 12 år fonden har eksisteret.
– Vi var enormt glade for at konstatere, at vi på årets fjerde møde bestemt ikke var blevet glemt i sommerens løb. Tvært imod, idet vi fik tilsendt ikke mindre end 94 ansøgninger. Vi var ellers lidt nervøse for, at foreningerne var ved at være mættet med idéer, så antallet af ansøgninger måske ville stagnere. I fjor uddelte vi jo 263 donationer, men heldigvis blev vores bekymringer gjort til skamme, og det er vi bestemt rigtig glade for, – ret beset er det jo det vi er sat i verden for, fortæller Sparekassen Danmark Fonden Hobros formand Poul Søndberg.
– Med et antal på ikke mindre end 94 ansøgninger, var der selvfølgelig flere utrolig spændende projekter, som vi er rigtig glade for, at vi nu kan hjælpe i gang og være med til at støtte. Vi er naturligvis altid kede af, at vi hver gang er nødt til at skuffe nogle ansøgere. Denne gang kun 38, hvilket dog procentvis er stort set som det plejer at være. Men vi har for det første nogle skrappe lovkrav at skulle leve op til og derudover har vi også vores egne vedtægter og uddelingspolitikker, samt uddelingsområder, fastslår Poul Søndberg.
– Vores næste uddelingsmøde er i slutningen af oktober måned, og til den tid håber vi, at alle vores foreninger og institutioner, som er i fuld gang med at tilrettelægge efterårets og vinterens aktiviteter er klar til at søge igen, slutter Sparekassen Danmark Fonden Hobros formand, Poul Søndberg.
Den netop overståede uddeling af donationer spredte sig meget vidt – også økonomisk. Denne gang var den mindste donation på kr. 2.720,00, som gik til Kræftens Bekæmpelses Aalborg Afdeling. I den anden ende af skalaen var der to donationer, som sprængte listen fuldstændig. Topscoreren blev Hobro Sejlklub der modtog ikke mindre end 1,2 millioner kroner i støtte til et meget stort og visionært projekt til udvidelse af deres havn. Endelig var nummer to på listen, Fjordlaug Hobro der modtog kr. 500.000,00 til deres projekt på Sildehagen.
Sparekassen Danmark leverer pengene
Som fondens navn fortæller, er det jo Sparekassen Danmark, som i øvrigt er landets største garant sparekasse, der reelt leverer pengene til fondens gavmildhed.
Fondens grundkapital på næsten 300 millioner kroner, stammer dog fra en anden sparekasse, nemlig daværende Sparekassen Hobro, som efter et par fusioner, nu altså er blevet til Sparekassen Danmark.
Efter den seneste fusion fik fonden en kursgevinst, og det betyder, at man nu råder over en samlet grundkapital på ikke mindre end godt 600 millioner kroner. Disse mange penge står hovedsageligt i garant beviser i Sparekassen Danmark, og det er renteudbyttet herfra, Fonden kan uddele til det lokale foreningsliv og institutioner.
Den store lokale fond er i sandhed blevet en kraftig ”guldåre” for foreningslivet og institutioner i området, og kassen tømmes jo aldrig, så der vil til stadighed – på et eller andet niveau – kunne udloddes donationer til områdets frivillige foreninger og institutioner.
– Reelt set er det jo sådan, at jo bedre det kommer til at gå Sparekassen Danmark rent økonomisk, jo mere har vi i Fonden at kunne uddele til ansøgerne, idet pengene vi uddeler er renter fra garantibeviserne i Sparekassen Danmark, fortæller Sparekassen Danmark Fonden Hobros formand Poul Søndberg
– Med den seneste uddeling har vi siden starten i 2014 samlet set uddelt ikke mindre end godt 138 millioner kroner til det lokale foreningsliv og de lokale institutioner! Det er vi bestemt stolte af og jeg er også helt sikker på, at alle modtagerne er glade for denne håndsrækning de her har fået. Havde de ikke modtaget de mange penge, var der mange ting i området, der ikke var blevet til noget, er jeg sikker på, fastslår Sparekassen Danmark Fonden Hobros formand Poul Søndberg.
– Der er dog stadig plads til nye ansøgninger og nye projekter. Alle ansøgninger fra området hvor Sparekassen Hobro i sin tid havde sit virke, er velkomne – store som små, slutter Poul Søndberg.
Næste bevillingsmøde afholdes tirsdag den 27. oktober 2026.
FAKTABOKS
Følgende blev støttet på årets fjerde uddelingsmøde:
- ASA Fodbold, Aarhus kr. 125.000,00
- Nr. Onsild Forsamlingshus kr. 25.000,00
- Hjemmets Venner (Blå Kors Hjemmet) kr. 5.000,00
- Marineforeningen for Hadsund og Omegn kr. 40.000,00
- Tamilsk Aktivitetsforening kr. 27.540,00
- Rørbæk Kultur og Borgerforening kr. 90.000,00
- Kræftens Bekæmpelse Aalborg Afdeling kr. 2.720,00
- Haverslev Idrætsforening kr. 30.520,00
- Vinterbadeklubben Aarhus Ø kr. 150.000,00
- Klejtrup Boldklub kr. 58.747,00
- Lindum Landsbykulturhus kr. 70.000,00
- Islandshesteforeningen ISAFOLD kr. 25.000,00
- Haverslev Idrætsforening kr. 50.000,00
- IF Trojka kr. 20.000,00
- DCH Arden kr. 27.899,00
- Arden Hallerne S/I kr. 53.844,00
- Ryttergården Ravnkilde kr. 35.000,00
- Tisted Forsamlingshus kr. 25.000,00
- Tisted Borgerforening kr. 33.500,00
- FDF Nørager kr. 9.871,00
- Mejlby Borger- og Kulturforening kr. 100.000,00
- Rørbæk Idrætsforening kr. 64.000,00
- Hobro IK af 1913 kr. 50.500,00
- Højskoleforeningen for Hobro og Omegn kr. 3.999,00
- FDF Aalborg Søkreds kr. 100.000,00
- Cittaslow Mariager kr. 75.000,00
- Valsgaard Gymnastikforening kr. 100.000,00
- Fighterne – for livet kr. 4.125,00
- Sortebakken Gymnastikforening kr. 10.000,00
- Arden Handel og Håndværk kr. 20.000,00
- Skjellerup Børne- og Ungdomsklub kr. 94.980,00
- Brorstrup-Haverslev Lokalhistoriske Forening kr. 38.497,00
- Sct. Mariæ Skoles Big Band kr. 6.400,00
- Døstrup Idrætsforening kr. 100.000,00
- Rideklubben Hadsund kr. 50.000,00
- Gymnastikkens Venner, Hobro kr. 78.525,00
- Fjordlaug Hobro kr. 500.000,00
- Viby Badminton Klub kr. 74.000,00
- Mariagerfjord Golfklub kr. 44.200,00
- Als Hallen DSI kr. 73.000,00
- Sortebakkehallerne S/I kr. 200.000,00
- De Glade Vandrere kr. 15.000,00
- Hobro Sejlklub kr. 1.200.000,00
- Jazz9tus kr. 30.230,00
- Amatørteatret Fyrkatspillet kr. 10.000,00
- Vebbestrup Borgerforening kr. 20.000,00
- Skelund Idrætsforening kr. 35.000,00
- Vester Tørslev Kultur og Forsamlingshus kr. 100.000,00
- Aarhus Garden kr. 50.000,00
- Sportsrideklubben Mariagerfjord kr. 49.113,00
- Klejtrup Friluftsbad kr. 75.000,00
- Hem Forsamlingshus kr. 100.000,00
- DSI Rostrup Klubhus kr. 37.497,00
- Mariagerfjord Kunstforening kr. 23.000,00
- Astrup Borgerforening kr. 60.000,00
- Nørager Idrætsforening kr. 200.000,00
I alt bevilget kr. 4.696.707,00




