ForsideHobroHobro: 2 Spritbilster standset

Hobro: 2 Spritbilster standset

- Annonce -

Hobro: 2 Spritbilster standset

Patruljer fra Nordjyllands Politi standsede natten til lørdag den 1. oktober to spritbilister i Hobro by.

Bliver man standset af politiet og vurderet til at være påvirket af alkohol, bliver føreren som udgangspunkt testet med et alkometer. Hvis testen viser en promille over den tilladte grænse på 0,5, følges en fast procedure.

Føreren anholdes, sigtes for spirituskørsel og skal afgive en blodprøve, som bruges til at fastslå den præcise promille i blodet.

Straffen for spirituskørsel

I Danmark afhænger straffen af promillens størrelse:

Promille mellem 0,5 og 1,2
Der gives som udgangspunkt en betinget frakendelse af kørekortet i 6 måneder. Det betyder, at føreren skal bestå en kontrollerende køreprøve inden for perioden for at beholde sit kørekort. Derudover udstedes en bøde, som typisk svarer til cirka en netto månedsløn ganget med promillen.

Promille mellem 1,2 og 2,0
Her gives en ubetinget frakendelse af kørekortet i 3 år samt en bøde beregnet på samme måde. Der er mulighed for at ansøge om at køre med alkolås i bilen i en periode på 3 år.

Promille over 2,0
Dette medfører ubetinget frakendelse af kørekortet i mindst 3 år, efterfulgt af krav om alkolås i yderligere 2 år. Straffen kan desuden omfatte 20 dages betinget fængsel samt bøde. Der er også risiko for konfiskation af bilen.

Uanset promillens størrelse skal man gennemføre et ANT-kursus (Alkohol, Narko og Trafik), før kørekortet kan generhverves.

Straffene gælder som udgangspunkt førstegangstilfælde, men kan skærpes ved gentagelser.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler