ForsideHobroStatus på efterårssæsonen i talentafdelingen hos Hobro IK

Status på efterårssæsonen i talentafdelingen hos Hobro IK

- Annonce -

Uge 42 betyder efterårsferie i Danmark, og efterårsferien er også et godt tidspunkt at gøre status over starten på efterårssæsonen. Det vil Rasmus Kjærsgaard Talentchef Hobro IK gøre i denne artikel på Mariagerfjordposten.dk

Vores U23 hold som rykkede op i Danmarksserien i sommers, har haft en svær start på sæsonen. Og halvvejs igennem turneringen var det kun lykkes at vinde en enkelt kamp. Men heldigvis blev første kamp i anden halvdel af sæsonen den bedst tænkelige start på anden halvdel, da det lykkes at slå et af rækkens tophold fra Vorup på udebane med 3-2. Starten af sæsonen har været kendetegnet ved, at vi ikke, har fået point som fortjent, men i kampen mod Vorup scorede vi sejrsmålet i 5 minutters overtid, kort efter de havde brændt på frit mål, så lad os håbe, at det nu bliver stolpe ind for os. Det placerer holdet på en 9. plads med seks point op til oprykningsspillet. De spiller på hjemmebane i morgen kl. 14.00 mod VRI. Så kig forbi og hep på drengene.

U19 har ligesom U23 haft en svær start, og havde efter 7 kampe tabt de 6. De seneste tre kampe har man samlet 7 point sammen, og gjort det med hårdt arbejde. Den flotte stime som drengene er inde i skal forhåbentligt følges op i de sidste kampe af efteråret, inden drengene får en velfortjent juleferie. Udbyttet af kampene placerer dem på en 12 plads ud af 16 hold i U19 divisionen. U19 har fri i denne weekend, men kan opleves på Eurowind park igen d. 4. november kl. 15.15 mod HIK.

U17 holder ligesom U19 fri i denne weekend, men er før denne weekend placeret på 1. pladsen i U17 divisionen efter en start, hvor de i 10 kampe kun har tabt en enkelt. I sidste weekend lykkes det for dem at vende 0-2 ved halvleg til en 3-2 sejr på udebane mod Roskilde. U17 spiller pokalkamp mod Randers FC på onsdag d. 25. oktober kl. 19.30, og kan derudover ses d. 4. november kl. 13.00 mod HIK, som pt er nr. 2 i U17 divisionen. 

U16 har efter en god start, haft en periode, hvor de kæmper lidt med at få point. Det seneste 4 kampe har givet 2 point. I den seneste kamp var vi efter 20 minutter foran 3-0, men endte desværre med at tabe kampen med 3-4. Det placerer dem på 4 pladsen i rækken efter 10 kampe. U16 spiller på hjemmebane søndag d. 29. oktober kl. 11.00 mod Aalborg Kfum.

U15 er kommet blandet fra start i en yderst jævnbyrdig række. Halvvejs igennem turneringen er de placeret som nr. 5 i en række, hvor der er 2 points forskel fra nr. 2 til nr. 6. De har spillet mange tætte kampe, hvor det er små ting, der afgør det. Ligesom alle andre hold i Hobro IK holder U15 efterårsferie, og lader batterierne op til en spændende anden halvdel turneringen. Næste kamp for U15 er søndag d. 29. oktober kl. 16.00 mod SFB

U14 er placeret i en pulje hvor det ser ud til, at de sammen med Hjørring er et niveau over alle andre hold, da de efter 9 kampe, har en målscorer på 33-4 og 24 point, efter 8 sejr, og et smalt nederlag til Hjørring på 1-2. Næste kamp for drengene er på udebane mod Hjørring lørdag d. 28. oktober kl. 12.30. Udover turneringen har U14 drengene vist sig frem på flotteste vis, da de i pokalturneringen mødte Aab onsdag d. 4. oktober. Aab har i liga 1 fejet al modstand af vejen og er efter 7 kampe suverænt nr. 1 med 21 point. Efter en scoring på straffespark i overtiden af første halvleg, og en scoring i overtiden af 2. halvleg endte det desværre med et nederlag på 0-2 i en kamp, hvor drengene ydede en fremragende indsats, og viste sig frem fra den bedste side.

U13 er kommet rigtig godt fra start, og har efter 4 kampe stadig maksimumpoint, hvilket naturligt nok giver dem en 1. plads i puljen. Det lidt usædvanlige for U13 er, at de i efteråret spiller 8 mands, mens de efter jul skal på 11 mands bane. Næste kamp for U13 er søndag d. 29. oktober kl. 1300 i Thisted. Udover deres turnering er U13 stadig med i pokalturneringen, hvor de d. 8. november møder Randers FC.

LÆS OGSÅ: Sparekassefond uddeler igen store gaver til foreningslivet

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER

Det nye menighedsråd i Hobro Sogn

- Annonce -

Seneste artikler