ForsideHadsundHvordan går det med ”Et sted til unge i Hadsund”?

Hvordan går det med ”Et sted til unge i Hadsund”?

- Annonce -

Hvordan går det med ”Et sted til unge i Hadsund”?

Af Laura Holm, på vegne af styregruppen for ”Et sted til unge i Hadsund”

Fredag den 25. august indkaldte vi til et fællesmøde for alle interesserede på Torvet, og siden har vi afholdt flere møder om projektet ”et sted til unge i Hadsund’. Mange har allerede udvist interesse og opbakning for projektet – tak for det. 

Vi er nu så langt, at vi nærmer os et koncept, vi kan se realiseres. 

Helt overordnet beror ideen på, at vi skaber en forening, der har vedtægter, retningslinjer og hele baduljen, som udformes af de unge. Foreningens brugere bliver medlemmer, der sammen indretter og skaber rammerne for, hvad de gerne vil have, at stedet skal indeholde og kunne. Vi forestiller os en slags kontingentordning af symbolsk karakter, så der kan uddeles nøglebrikker til medlemmer – herunder også et forældreabonnement til dem, der ønsker at blive medlemmer og herigennem støtte de unges forening.   

Lige nu går vi ikke yderligere i detaljer, men vi har brug for at finde den rette placering. 

Vi er på udkig efter lokale(r), som er placeret således, der kan høres musik uden at genere. Det skal ikke ligge for øde, da man skal opleve størst mulig tryghed ved at komme frem og tilbage – også som gående. Vi skal have mulighed for at leje lokalerne til en overskuelig pris. 

Så er du erhvervsdrivende eller privat person med kendskab til tomme lokaler i Hadsund? – så tøv ikke med at række ud til os. Vi kan løfte meget mere i fællesskab – både de gode fortællinger og resultater.

LÆS OGSÅ: Sparekassefond uddeler igen store gaver til foreningslivet

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

2 KOMMENTARER

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet