ForsideMariagerfjord262.600 kroner til forenings- og talentudvikling i Mariagerfjord Kommune

262.600 kroner til forenings- og talentudvikling i Mariagerfjord Kommune

- Annonce -

262.600 kroner til forenings- og talentudvikling i Mariagerfjord Kommune

Mariagerfjord Kommunes Foreningsråd har i årets første ansøgningsrunde uddelt i alt 262.600 kroner til lokale foreninger og projekter, der arbejder med udvikling og talentarbejde.

Foreningsrådet holdt mandag den 2. februar 20206 deres første møde i den nye valgperiode. Her blev ansøgninger til Udviklings- og Talentpuljens første runde behandlet, og der blev givet støtte til en række initiativer, der skal styrke foreningslivet og talentudviklingen i kommunen.

Formand for Foreningsrådet, Knud Erik Jensen, glæder sig over den store interesse for puljen:

”Puljen har til formål at støtte udvikling, talentarbejde og nye initiativer i Mariagerfjord Kommune og giver både foreninger og talenter mulighed for at søge økonomisk støtte til deres projekter,” fortæller Knud Erik Jensen.

Midlerne er blevet fordelt på seks projekter, der spænder fra træningslejre til udvikling af nye trænerplatforme og talentudvikling i lokale klubber.

Bevillinger i første ansøgningsrunde:

  • Aalborg Svømmeklub – Træningslejr i Ungarn og Egypten: 22.600 kr.
  • Fortuna Hjørring – Træningslejr i Malmø: 2.500 kr.
  • Hadsund Roklub – Talentudvikling: 95.000 kr.
  • Hobro Badmintonklub – Indkøb af udstyr til udvikling af floorball og bordtennis: 30.000 kr.
  • Hadsund Badmintonklub – Skolesamarbejdsprojekt: 12.500 kr.
  • Hobro IK – Udvikling og implementering af ny trænerplatform: 100.000 kr.

Foreningsrådets fulde behandling af ansøgningerne kan ses i rådets referat.

Næste ansøgningsrunde til Udviklings- og Talentpuljen er den 1. juli, og ansøgningerne behandles på Foreningsrådets møde i august.

Yderligere information om puljen findes på Mariagerfjord Kommunes hjemmeside under Puljer og Tilskud.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler