15. december i Hobro – Storm over Hobro
Snefnuggene faldt ikke længere som tunge vatklumper… vinden var taget til og nu piskede de som hvide projektiler ned mod byen. Hobro lå under en hvid dyne, og vinden hylede som et ulvekobbel der forberedte et angreb.
I én af de små røde julehuse på torvet, stod en gryde med gløgg, som næsten havde mistet alt den varme, som ellers var tiltænkt de handlende.
Jeppe og Jens kæmpede sig gennem gågaden, mens gran og lyskæder fløj om ørerne. “Det er som om hele byen har fået gran-feber!” råbte Jeppe og sparkede til en gren, som havde løsrevet sig fra et af de små juletræer, der stod og pyntede op langs Adelgade. Jens fumlede med mobilen: “Jeg kan ikke engang komme på Insta’ – der er nul signal!”
De nåede Kaffebørsen, hvor døren gled op som en varm favn. Duften af kaffe og pebernødder ramte dem som en redning. Lonnie Kristal stod der med sit kastanjebrune hår og et smil, der kunne smelte sne. “Drenge, kom med mig,” hviskede hun og førte dem ned ad en smal trappe. Jeppe kiggede skeptisk: “Er det her en kaffekælder eller en kidnapning?” Lonnie grinte: “Det er Hobro, Jeppe – vi kidnapper ikke, vi netværker. – det vil du lære, at vi får mest ud af”
Kælderen var dunkelt oplyst, duften af kaffe blandede sig med støv og noget, der mindede om gløgg. På et bord stod en kasse med “Blåtands Bryg” og en presenning, der dækkede noget tungt. Lonnie trak presenningen væk – og dér lå den: en stav med indgraverede runer. Jeppe stivnede. “Er det… en tryllestav?” Jens rystede på hovedet: “Det er sgu da ikke Harry Potter, Jeppe – det er Hobro!”
Lonnie så alvorlig ud. “Det her er ikke for sjov, Jens. Snogen er på spil. Og hvis han får fat i staven…” Hun nåede ikke at fuldføre sætningen, før en dyb stemme lød bag dem: “Så falder julen.” Jeppe tabte sin mobil ned i en spand med gammelt opvaskevand. “Ej, men for helvede!” råbte han, mens Torben Snade trådte frem med sin pibe glødende som en advarsel.
Oppe i caféen, gennem den lille trappeskakt, kunne Jeppe ane en gråhåret skikkelse i frakke og med en mappe under armen – Det var Højhus-Helle. Hun stod ved disken og talte lavmælt med en tjener, mens hun kastede et hurtigt blik mod trappen, som om hun vidste, at noget var i gære. Jeppe mærkede en kuldegysning, men sagde ingenting. Der var nok mysterier at tage sig af i kælderen.
LÆS NÆSTE AFSNIT: 16. december i Hobro – Kælderen under Kaffebørsen
Har du ikke fulgt julekalenderen siden 1. december på Mariagerfjordposten.dk, kan du starte helt forfra på historien lige her: 1. december – Sne over Store Torv
