- Annonce -
Take Care Wash og ladestandere på vej i Hadsund
I 2 år har Torben Jensen og Mariagerfjord Erhvervspark haft den store grund for enden af Østergade ud mod Alsvej og rundkørslen på hånden og udviklet “Take Care Wash”.
- Vi synes, grunden og placeringen på Østergade ud mod Alsvej er rigtig fin og velegnet til at blive omdannet til et område med ladestandere fra Nordlys, Go on tankstation og svanemærket vaskehal med solceller, fortæller Torben Jensen til Mariagerfjordposten.dk og fortsætter:
- Grunden har ligget lidt trist og kedelig hen i mange år, men vi har netop modtaget godkendelse til projektet og vil nu gå i gang med at omdanne området og gøre det pænt og ordentligt, så gæster fra øst får et godt forhåndsindtryk af Hadsund.
Bag Mariagerfjord Erhvervspark står Torben Jensen og Lars Hird. Take Care Wash forventer at åbne ved sommerferien 2023.
- Vi bruger ca. halvdelen af den store grund til dette projekt og har dermed plads til yderlig udvikling og her står der ca. 4000 kvm grund klar til gode idéer. Er der nogle derude hos læserne, der har gode idéer til hvad der kan være på området, som vi mangler i Hadsund, hører vi meget gerne herom. Jeg kan kontaktes på tlf.: 53 13 07 53, slutter Torben Jensen.
Logoet til Take Care Wash er iøvrigt lavet hos Hadsund-virksomheden Winther skilte. Sådan ser det ud:
- Annonce -