Thure Barsøe-Carnfeldt: Selvfølgelig kommer jeg til Hadsund igen
10.000 inviteret til 10-års fødselsdag i Hadsund Hallen
Når Hadsund Museumsforening & Lokalhistorisk Arkiv (HMLA) starter op med forårets ”Fortælleværksted” – onsdag formiddag 18. marts 2026 – bliver det igen med Thure Barsøe-Carnfeldt, der kommer og fortæller om de sidste 10 år af virksomheden Hope Computer Corporation A/S virke i Hadsund.
”De tilhører – vi havde stablet på benene første gang, var ikke bare gode lyttere, men Thure kunne se på deres reaktion efterfølgende, at alle var glade og tilfredse med hans fortælling om de først 10 år af Hopes 20-årige periode i Hadsund”, fortæller Hans Henrik Rasmussen fra HMLA, ”så mon ikke vi kan glæde os til at høre, om virksomhedens sidste 10 år i Hadsund, hvor Thure og CO indviede ”Skoven” og holdt århundredes fødselsdagsfest”.
”De første 500 – der kom langvejs fra – festede på Hotel Hadsund, og godt 7.500 – af de 10.000 hadsundere som var inviteret til fest i Hadsund Hallen – kunne komme og gå som de selv havde lyst”, fortæller Thure Barsøe-Carnfeldt, da vi henvendte os til ham før sommerferien, om at deltage som foredragsholder igen.
Samtidig foreslår Thure Barsøe-Carnfeldt, at han gerne vil tage nogle af sine bøger med, som Museumsforeningen så kan sælge for halvtreds kroner stykket, og at han skænker indtægten til foreningen til passende formål.
”Vi glæder os i hvert fald til besøget”, siger Hans Henrik Rasmussen fra HMLA, der håber på lige så stor deltagelse som første gang. Tilmelding kan ske på SMS 9387 9560 eller Mail: lokalarkivet-hadsund.dk




