ForsideMariagerTilbage til rødderne

Tilbage til rødderne

- Annonce -

Søren H. Petersen er tiltrådt som afdelingsdirektør i Sparekassen Danmark i Mariager

Søren H. Petersen er netop tiltrådt som afdelingsdirektør i Sparekassen Danmarks privatkundeafdeling i Mariager. Og dermed er han vendt tilbage til de selvsamme lokaler, som han også arbejdede i fra 2004 til 2016.

47-årige Søren H. Petersen har siden 2016 haft stillinger som henholdsvis souschef og afdelingsdirektør i Sparekassens afdeling i Hadsund.

”Jeg vender så at sige tilbage til rødderne”, siger den nytiltrådte afdelingsdirektør.

I handelsstandsforeningen

Og Søren har tænkt sig at engagere sig i det lokalsamfund, han nu er vendt tilbage til.

For eksempel overtager han posten som næstformand i Mariager Handelsstandsforening efter sin forgænger som afdelingsdirektør, Jeanette Leth Neldorf, der er skiftet til en anden stilling i sparekassen. 

”Jeg er blevet chef for et rigtigt godt team af kolleger med en god aldersspredning, og vi har alle det til fælles, at vi har lyst til at involvere os i byens liv og aktiviteter”, siger Søren H. Petersen, der har suppleret sin finansuddannelse med en cand.merc. i strategi og ledelse.

Fodbold som passion 

Søren H. Petersen bor sammen med sin hustru Mette og parrets to sønner. Den ældste søn, Villads, spiller på Hobro IKs U17 divisionshold i fodbold, og den yngste, Valde, er Søren selv fodboldtræner for.

Meget af fritiden bruger Søren således på diverse fodboldbaner, og selv dyrker han gerne padeltennis et par gange om ugen.   

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet