ForsideHobroTredje stjålne bus fra Hobro fundet – politiet har en mulig mistænkt

Tredje stjålne bus fra Hobro fundet – politiet har en mulig mistænkt

- Annonce -

Tredje stjålne bus fra Hobro fundet – politiet har en mulig mistænkt

Der ser ud til at tegne sig et mønster i de usædvanlige bustyverier fra Hobro.

Fungerende politikommissær Frederik Als oplyser torsdag morgen, at den tredje rutebus, som blev stjålet fra Hobro Station, nu er fundet. Bussen blev lokaliseret i Fredericia.

Samtidig arbejder politiet med et muligt spor i sagen.

– Den første gang blev en person grebet på fersk gerning, og de to efterfølgende gange er busserne blevet fundet i henholdsvis Aarhus og Fredericia. Det kan eventuelt være samme gerningsperson, da fremgangsmåden er identisk i alle tre tilfælde. Men personen er endnu kun mistænkt, og der er endnu ikke afklaring på, om der er tale om samme gerningsperson i alle tre bustyverier, siger fungerende politikommissær Frederik Als.

De tre sager har vakt stor opsigt i Hobro, hvor busserne er blevet stjålet fra området ved banegården, hvor de holder parkeret, når de ikke er i drift.

Mariagerfjordposten.dk mødte torsdag formiddag en buschauffør ved området. Han fortæller, at der nu arbejdes på at ændre forholdene.

– Der bliver arbejdet på, at busserne fremover skal holde et andet sted om natten og i de perioder, hvor de ikke er i brug. Det skal være et sted, hvor der er bedre mulighed for overvågning, fortæller buschaufføren.

Om planerne bliver gennemført, og hvornår en eventuel flytning kan ske, er endnu uvist.

Politiet efterforsker fortsat sagerne og hører gerne fra borgere, der kan have set noget mistænkeligt ved Hobro Station i forbindelse med de tre bustyverier.

Har du oplysninger, som kan være relevante for efterforskningen, kan du kontakte politiet på telefon 114.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler