ForsideArdenTrio af talentfulde lokale musikere indtager Arden Kirkes Sognegård

Trio af talentfulde lokale musikere indtager Arden Kirkes Sognegård

- Annonce -

Trio af talentfulde lokale musikere indtager Arden Kirkes Sognegård

Koncert i Arden Kirkes Sognegård den 17. marts 2024 kl. 15.00
Der venter en særlig stemningsfuld koncert i Arden Kirkes Sognegård.

Det er Arden Kirkes organist, Elisabeth Svenstrup, der har inviteret tre musikere med tilknytning til Arden og omegn.

Lili Olesen er en kendt og dygtig pianist, der for nogle år siden gik solo som underviser og dermed har mere tid til koncertvirksomhed, hvilket vi denne eftermiddag vil nyde godt af. Hun træder også til som organist i vores kirker fra tid til anden.

Elsebeth Schmidl, som også bor i Arden, arbejder til daglig som bratschist i Aalborg Symfoniorkester. Vi har også haft fornøjelsen af at opleve Elsebeth spille solo ved gudstjenester i Arden Kirke, senest ved Alle Helgens.

Tine Lilholt er kendt både nær og fjern. Hun driver sin egen virksomhed og arbejder bl.a. med musik og malerier – både hver for sig og sammen. I mange år har vi i Arden og Storarden Kirker nydt godt af hendes talent som kirkesanger og hendes dejlige fløjtespil, som vi også får glæde af ved koncerten.

Trioen vil optræde sammen og i forskellige konstellationer, og der vil blive fortalt om de enkelte musikstykker undervejs. Glæd jer til at høre musik af komponister som Bach, Farué, Stamitz, Händel, Gerschwin og en række folkemelodier. Der vil også være plads til et par fællessange undervejs.

De tre musikere glæder sig meget og håber på at se mange til dette hyggelige arrangement, hvor der også vil være mulighed for at nyde et lækkert kaffebord undervejs. Koncerten er gratis.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet