Forside112Tyveri efter tur med pirattaxa

Tyveri efter tur med pirattaxa

- Annonce -

Tyveri efter tur med pirattaxa

Kriminelle bagmænd har fundet en udspekuleret måde at snyde uforvarende ofre for flere tusinde kroner – Ofte går det ud over unge berusede personer ved større events f.eks. koncerter.

Den typiske fremgangsmåde er, at ofret tager en pirattaxa i løbet af natten – ofte påvirket af alkohol.

Østjyllands Politi fortæller, at natten til søndag lod en 24-årig mand sig friste af en hurtig hjemtur fra byen med en pirattaxa – men da han vågnede søndag morgen, var han blevet mange tusinde kroner fattigere. Ifølge anmeldelsen, som politiet modtog søndag kl. 10.25, var den 24-årige mand omkring kl. 02.00 blevet kontaktet af en mand, som havde tilbudt ham et lift hjem, hvilket han desværre havde taget imod.

Da passageren skulle betale for sin tur, blev han bedt om at sætte sit kort i en genstand, der sad i loftet af bilen, hvorefter han indtastede sin kode på genstanden – formentligt en form for falsk dankortterminal, som politiet også har set i andre sager om pirattaxaer. Efterfølgende lokkede chaufføren ham til at danse en slags folkedans med ham, og det var formentligt i den forbindelse, at den 24-åriges kreditkort blev stjålet.

Dagen efter var der blevet hævet flere tusinde kroner over flere forskellige omgange fra kortet.

Søndag kl. 11.20 modtog politiet endnu en anmeldelse fra en yngre mand – denne gang en 23-årig mand – som også var vågnet uden sine to kreditkort i pungen, efter at have taget en tur hjem med pirattaxa. Også han var blevet udsat for tyveri og havde mistet mange tusinde kroner. 

Politiet opfordrer endnu en gang til, at man aldrig lader sig friste af en tur hjem med pirattaxa. Find ud af, hvordan du kommer hjem, inden du tager i byen, så du ikke risikerer at blive fristet af at tage en tur med pirattaxa!

Aftal med en ven eller et familiemedlem, at de kan hente dig eller brug offentlig transport. Og hvis du skal med taxa, så tag kun en autoriseret en af slagsen. 

-Hvis du ser en pirattaxa i aktion, så notér gerne nummerpladen og kontakt os på tlf. 114, lyder det fra politiet.

LÆS OGSÅ: Advarsel om falske AMBU billetter

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet