ForsideHobroUheld på E45 ved Hobro onsdag aften: Venstre spor er genåbnet efter...

Uheld på E45 ved Hobro onsdag aften: Venstre spor er genåbnet efter sammenstød

- Annonce -

Uheld på E45 ved Hobro onsdag aften: Venstre spor er genåbnet efter sammenstød

Et færdselsuheld mellem en autocamper og en svinetransport skaber her til aften kø på E45 mellem afkørslerne Hobro V og Onsild i sydgående retning.

Uheldet medførte, at motorvejen blev spærret, da autocamperen væltede om på siden og endte i den ene vognbane, mens der blev iværksat oprydningsarbejde i den anden.

Nordjyllands Politi oplyser, at det venstre spor i sydgående retning nu er genåbnet. Trafikken passerer derfor i øjeblikket i ét spor, men bilister må fortsat forvente forsinkelser på strækningen.

Ifølge politiet er ingen umiddelbart kommet alvorligt til skade ved uheldet.

Vejdirektoratet oplyser, at der ligger vragdele på kørebanen, og vejhjælp arbejder fortsat med at rydde op efter sammenstødet. I en opdatering klokken 20.19 oplyser Vejdirektoratet, at oprydningsarbejdet forventes afsluttet i løbet af aftenen.

Uheldet har samtidig beskadiget autoværnet, som nu bugner ud mod sporene i nordgående retning og det kan blive nødvendigt også at spærre det ene spor i nordgående retning, så autoværnet kan blive rettet op.

Der er endnu ingen meldinger om, at nogle af grisene i svinetransporten er kommet til skade.

Bilister opfordres til at sætte farten ned og udvise ekstra opmærksomhed ved passage af uheldsstedet.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler