ForsideØstkystenUnderstøttelse af hovedbyernes udvikling - ansøgning fra Det Gode Liv i Øster...

Understøttelse af hovedbyernes udvikling – ansøgning fra Det Gode Liv i Øster Hurup

- Annonce -

Udmøntning af budgetaftale om understøttelse af hovedbyernes udvikling – ansøgning fra Det Gode Liv i Øster Hurup.

Økonomiudvalget i Mariagerfjord Kommune holder møde den 18. januar 2023, hvor der blandt andet på dagsordenen er: Udmøntning af budgetaftale om understøttelse af hovedbyernes udvikling – ansøgning fra Det Gode Liv i Øster Hurup.

I Mariagerfjord Kommunes budgetaftale 2023 er der opnået enighed om, at de fire hovedbyer Hobro, Hadsund, Mariager, Arden samt Kattegatkysten (Øster Hurup og Als) årligt skal understøttes økonomisk til videreudvikling af byerne.

‘Det Gode Liv’ i Øster Hurup har indsendt en ansøgning.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget:

1. At ansøgningen fra ‘Det Gode Liv’ behandles.

LÆS OGSÅ: Det Gode Liv Øster Hurup er nomineret til Årets Turismeindsats 2022

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget godkendte 30.11.2022 proces og ansøgning for udmøntning af budgetaftale om tilskud til hovedbyernes udvikling. Sagen er vedhæftet som bilag.

‘Det Gode Liv’ i Øster Hurup har indsendt en ansøgning. Ansøgning og foreningens vedtægter er vedhæftet som bilag.

Administrationen bemærker følgende i forhold til ansøgningens indhold, når dette matches med Byrådets ambitioner og krav til brugen af de afsatte budgetmidler:

  • At ansøgningen fra ‘Det Gode Liv’ bør læses med blik på de i budgetaftalen opstillede kriterier for udmøntning af midlerne herunder, at der skal tages initiativer, som fremmer byernes bosætning.
  • At foreningen ‘Det Gode Liv’ udelukkende repræsenterer Øster Hurup. I aftaleteksten er der afsat 100.000 kr. til Kattegatkysten (Øster Hurup/Als).
  • At de opstillede kriterier forudsætter en organisering i de enkelte byer med en fælles overbygning på kommunens foreninger i form af et Byforum. Ansøgningen fra ‘Det Gode Liv’ vurderes ikke til at indeholde planer om etablering af et byforum.

Økonomi

I budgetaftale for budget 2023 og overslagsårene 2024-26 er der årligt afsat følgende beløb til de enkelte byer:
· Hobro: 400.000 kr.
· Hadsund: 400.000 kr.
· Mariager: 200.000 kr.
· Arden: 200.000 kr.
· Kattegatkysten (Øster Hurup/Als): 100.000 kr.

Midlerne findes hos de afsatte midler på anlægskontoen til Udviklingsprojekter – Midtbyplaner.

‘Det Gode Liv’ i Øster Hurup ansøger om 70.000 kr.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler