ForsideHadsundVIND BILLETTER: "Hymner & Ukrudt" hyldest til Benny Andersen og Povl Dissing...

VIND BILLETTER: “Hymner & Ukrudt” hyldest til Benny Andersen og Povl Dissing hos Spillestedet Frikvarteret

- Annonce -

VIND BILLETTER: “Hymner & Ukrudt” hyldest til Benny Andersen og Povl Dissing hos Spillestedet Frikvarteret

I samarbejde med Spillestedet Frikvarteret Hadsund kører Mariagerfjordposten.dk en konkurrence, hvor du kan være én af de 5 heldige vindere af 2 billetter til koncerten den 13. oktober.

For at deltage skal du blot sende os en mail på redaktion@mariagerfjordposten.dk med dit navn, så er du med i konkurrencen om 5×2 billetter.

Du kan også deltage lige her:

    Du bliver ved samme lejlighed tilmeldt vores nyhedsbrev, hvor du helt gratis kan læse dagens nyheder direkte fra din indbakke  – dette kan du dog med et enkelt klik melde fra igen.

    Vi finder en vinder torsdag aften kl. 20.30 og vinderen får direkte besked.

    Om koncerten

    Hyldest til det legendariske samarbejde mellem Benny Andersen og Povl Dissing – Samarbejdet, der nok må betegnes som værende noget nær grundstof i dansk musik og lyrik. Med debutudgivelsen “Svantes Viser” i 1973 skabte de to en tidløs klassiker.

    Koncerten i Hadsund er fredag den 13. oktober 2023 – Døren åbnes kl. 19.

    “Hymner & Ukrudt” er kvartetten, der hylder det legendariske samarbejde mellem forfatter/komponist Benny Andersen og troubadour Povl Dissing – et samarbejde, der nok må betegnes som værende noget nær grundstof i dansk musik og lyrik. Med debutudgivelsen “Svantes Viser” i 1973 skabte de to en tidløs klassiker, som i dag har kultstatus.

    Orkesteret med Rasmus, Henrik, Jens og Morten er opkaldt efter et af de andre legendariske albums som de to legender udgav i 1984.

    “Hymner & Ukrudt” spiller det kendte og elskede repertoire og publikum vil opleve evergreens som “Svantes Lykkelige Dag”, “Barndommens Land”, “Aftentur med Rosalina”, “Hymne til natten”, “Tidseltango” og flere “Benny klassikere” fra det enorme bagkatalog i nye friske fortolkninger, men naturligvis med respekt for den originale stil og lyd.

    I front – Rasmus Dissing…ja, efternavnet taler for sig selv. Rasmus er naturligvis vokset op med sin fars fortolkninger, men står nu frem med sin helt egen personlige stil og stemme, og tilfører ny magi til Bennys geniale tekster.

    Ved klaveret – Henrik Gunde. Uden sammenligning Danmarks mest udadvendte, kreative- og humørfyldte pianist. Kendt og elsket fra utallige sammenhænge. “Gunde” tilføjer netop den humor og finurlighed som passer så fortrinligt til melodierne.

    Og sidst men ikke mindst den “originale rytmegruppe” Jens Jefsen & Morten Lund. De to optrådte med Dissing/ Andersen i årtier, og har sammen udviklet en helt unik akkompagnementsstil – nærmest som en slags meddigtende rytmegruppe.

    Forvent genkendelsens glæde, men forvent også helt nye farver og nuancer i det elskede repertoire.

    Med “Hymner & Ukrudt” får publikum med garanti den allerbedste- og mest originale koncertoplevelse i Dissing/ Andersen universet. En herlig aften med levende musikalsk samspil – masser af smil, eftertænksomhed og dejligt befriende latter, præcis som Benny & Povl elskede det…

    “Hymner & Ukrudt” hyldest til Benny Andersen og Povl Dissing. Pressebillede

    Med:

    Rasmus Dissing – vokal

    Henrik Gunde – piano

    Jens Jefsen – bas

    Morten Lund – trommer.

    Entré: A. Stolerækker unummerede 175 kr

    Print Friendly, PDF & Email
    - Annonce -
    RELATEREDE ARTIKLER
    - Annonce -

    Seneste artikler

    error: Indholdet er beskyttet