Vinterjakke stjålet udenfor butik i Hadsund
Nordjyllands Politi fik i går en anmeldelse om butikstyveri fra en tøjbutik på Torvet i Hadsund.
– I går eftermiddag ved 17.30 tiden blev der fra en gine, som stod udenfor tøjbutikken, stjålet en hvid herre-vinterjakke til en værdi á 1900 kr, fortæller Hans Henrik Sørensen fra Nordjyllands Politi til Mariagerfjordposten.dk og fortsætter:
– Der kom et ungt par gående på Torvet, som kunne fortælle, at en unge kvinde med langt, lyst og krøllet hår i mørk jakke og en ung mand med kort lyst hår i hvid T-shirt, havde taget jakken af ginen og derefter skyndt sig væk. Det unge par forsøgte at løbe efter kvinden og manden – men måtte konstatere, at de desværre ikke var til at finde i området.
Der var ingen overvågning på stedet – så har du set episoden eller kender du nogen, der passer til ovennævnte signalement – kan Nordjyllands Politi kontaktes på 114.