18. december i Hobro – Vølvens profeti
Kælderen var stille et øjeblik, som om alle trak vejret på samme tid. Johnny Jordskoks skulptur stod midt på bordet, snoet og mørk, med runer, der glimtede svagt i lyset fra den ensomme lampe. Jeppe kunne mærke kulden krybe op ad ryggen. Det var som om træet selv bar en hemmelighed.
“Runerne fortsætter,” gentog Johnny og pegede på mønstrene. “Jeg har lagt mærke til dem i dagevis, men først nu giver de mening. De hænger sammen med stenen fra Fyrkat.”
Snade nikkede langsomt. “Det her bekræfter, hvad vi frygtede. Profetien er ikke bare en myte.”
Lonnie rejste sig og gik hen til en gammel bog, der lå på en hylde i hjørnet. Hun slog den op med en beslutsomhed, der fik Jeppe til at spærre øjnene op. “Emma Node gav mig den her,” sagde hun og lagde bogen på bordet. “Hun sagde, at kun de rigtige kunne læse ordene.”
Snade trak piben ud af munden og læste højt, mens røgen snoede sig som små slanger mod loftet:
“Når sneen falder tungest, og runerne samles, vil kun broderskab sejre. Den sande konge skal krones – men ikke med guld.”
Ordene hang i luften som frost. Jeppe mærkede hjertet hamre. “Broderskab?” hviskede han. “Hvad fanden betyder det?”
“Det betyder,” sagde Snade med en stemme, der rungede som kirkeklokkerne, “at hvis vi ikke står sammen, falder alt. Det her handler ikke om magt. Det handler om balance.”
Jens sank en klump og kiggede på golfbolden, der stadig lå i Jeppes lomme som en glødende hemmelighed. “Og Snogen?” spurgte han lavt.
Snade så op, og hans blik var hårdt som is. “Han ved det også. Og han vil have staven. Hvis han får fat i den, vækker han det, der sover under fjorden.”
Jeppe frøs. Han tænkte tilbage på sit mareridt – Midgårdsormen, der snoede sig gennem vandet som en levende dommedag. Han kunne næsten høre brølet igen.
Lonnie lagde en hånd på hans skulder. “I er ikke alene, drenge. Lauget står bag jer. Men vi må handle hurtigt. Den sidste rune mangler – og uden den kan vi ikke forsegle profetien.”
Johnny Jordskok lænede sig frem og pegede på sin skulptur. “Hvis jeg læser mønstrene rigtigt, peger de ud mod det gamle ”Amerika” – et sted ude i Østerskoven, og måske endda tæt på DS Arena. Noget ligger dér et sted – noget gammelt.” Snade tilføjede; ”i gammel tid, afholdt man en festival…” ”Musik i Østerskoven?” spurgte Jeppe hurtigt. ”Nej!! Så lad mig dog tale færdig” råbte Snade. ”Der er fortællinger om en vikingefestival i skoven og man fandt på et tidspunkt en gammel hjelm, som havde en eller anden form for inskription på sig”
Jeppe og Jens udvekslede et blik. DS Arena? Det var ikke dér, de havde forventet at finde spor. Men i Hobro var intet længere tilfældigt.
Snade pustede en sky af røg, der lignede en mørk advarsel. “Så er det afgjort drenge! I tager til ud til stadion og leder efter hjelmen. Og pas på – Snogen er tættere på, end I tror.”
LÆS NÆSTE AFSNIT: 19. december i Hobro – DS Arena
Har du ikke fulgt julekalenderen siden 1. december på Mariagerfjordposten.dk, kan du starte helt forfra på historien lige her: 1. december – Sne over Store Torv
