ForsideMariagerMariager Skole - frigivelse af anlægsmidler til ombygningsprojekt

Mariager Skole – frigivelse af anlægsmidler til ombygningsprojekt

- Annonce -

Mariager Skole – frigivelse af anlægsmidler til ombygningsprojekt

Udvalget for Børn og Familie i Mariagerfjord Kommune holder møde den 31. januar 2023, hvor der bl.a på dagsordenen er: Mariager Skole – frigivelse af anlægsmidler til ombygningsprojekt

Byrådet skal med denne sag behandle en indstilling om frigivelse af rammebeløb i forbindelse med indgåelse af kontrakt med totalrådgiver for ombygningen af Mariager Skole.

Indstilling

Direktøren for Børn, Uddannelse- og Arbejdsmarked indstiller til Byrådet;

1. At der frigives 3,8 mio. kr. til ombygningsprojekt for Mariager Skole.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede 25. november 2021 at igangsætte ombygning og renovering af Mariager Skole på baggrund af idékatalog udarbejdet af Kjær og Richter. Idékataloget består dels af en samlet del samt en del, som består af en række enkeltstående tiltag (optioner) som kan vælges til eller fra. På baggrund af prisoverslag i idékataloget besluttede Byrådet at bevilge en anlægsramme på 40.830.850 kr. til projektet. Anlægsbevillingen dækker både den samlede del og alle optioner.

LÆS OGSÅ: Flytning af børne- og medarbejdergruppe fra Børnehuset Jernbanegade til Børnehuset Rosenhaven

Den bevilgede anlægsramme er beregnet ud fra byggeomkostningsindekstal fra 3. kvartal 2020. Prisoverslaget må derfor tages med forbehold set i lyset af erfaringerne fra de seneste resultater fra større licitationer både i Mariagerfjord Kommune og på landsplan.

Der er igangværende proces med EU-udbud af totalrådgiverydelse på opgaven. Processen forventes afsluttet primo april 2023, hvor det nedsatte bygherreudvalg for anlægsprojektet udpeger vinderen af totalrådgiverkonkurrencen. Herefter skrives kontrakt på opgaven. Totalrådgiver skal bl.a. projektere og udbyde håndværkerydelsen.

I forbindelse med budget 2023 blev frigivet 1,2 mio. kr. til projektet. Der anmodes om frigivelse af yderligere 3,8 mio. kr. som et rammebeløb. I 2023 forventes udgifter til rådgiver samt udgifter til eksempelvis miljøprøveudtagninger, byggesagsbehandling, administrative omkostninger mv.

Hvis det frigivne beløb ikke anvendes fuldt ud i 2023 vil de resterende midler blive anmodet overført til anvendelse i projektet i 2024 som en del af den samlede bevilling på 40.830.850 kr.

Økonomi

Rammebeløbet på 3,8 mio. kr. kan finansieres over den bevilgede anlægsramme på 40.830.850 kr. til projektet.

LÆS OGSÅ: 68-årig kvinde fra Ø. Hurup fattede mistanke

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet