ForsideMariagerfjord12.000 samlede ind til kræftsagen: Indsamlingen fortsætter digitalt

12.000 samlede ind til kræftsagen: Indsamlingen fortsætter digitalt

- Annonce -

12.000 samlede ind til kræftsagen: Indsamlingen fortsætter digitalt

Kræftens Bekæmpelses formand takker de tusindvis af frivillige, der gik på gaden for at samle ind til kræftsagen ved årets Landsindsamling. Den digitale indsamling fortsætter indtil 24. april, så du kan stadig støtte og gøre en forskel.

Flere end 12.000 frivillige hev søndag tre timer ud af deres kalender for at samle ind til forskning i kræft, forebyggelse og støtte til de mange tusind mennesker, der bliver ramt af kræft.

Kræftens Bekæmpelses formand, Helen Bernt Andersen, var selv på gaden med den hvide indsamlingsbøtte i hånden, og hun takker endnu engang befolkningen for sin store støtte til kræftsagen.

– Det har igen i år været en stor oplevelse at samle ind, og jeg er blevet mødt med masser af smil og varme på min rute i Virum. Jeg vil gerne sende en dybfølt tak til alle, der gavmildt har støttet indsamlingen. Det er rørende at opleve befolkningens store opbakning til mennesker ramt af kræft, siger hun og tilføjer:

– Der skal lyde en særlig tak til indsamlingslederne, der har fået alt det praktiske ved Landsindsamlingen til at fungere, og til de mange frivillige, der har brugt søndagen på at samle ind. Uden dem ville Landsindsamlingen ikke kunne lade sig gøre, siger hun og understreger, at der heldigvis er god mulighed for at støtte, selvom man ikke var hjemme.

Du kan stadig støtte indsamlingen
Den fysiske indsamling er nemlig igen i år suppleret af en digital indsamling, der fortsætter helt indtil mandag den 24. april, hvorefter det endelige resultat gøres op. I skrivende stund er der mere end 1.500 digitale indsamlinger enten via Facebook og indsamling.dk.

Opret eller støt en indsamling på indsamling.dk

Opret din egen digitale indsamling på Facebook

Det er også stadig muligt at støtte via sms ved at sende sms KB50, KB150 eller KB200 til 1422, så støtter du med henholdsvis 50 kr., 150 kr., eller 200 kr.

Du kan også støtte med et valgfrit beløb via MobilePay til 45 65 00, betalingskort eller det girokort, der blev efterladt i din postkasse, hvis du ikke var hjemme.

Din støtte nytter
De penge, der kommer ind til Landsindsamlingen, går til Kræftens Bekæmpelses vigtige arbejde med at yde gratis rådgivning og støtte til patienter og pårørende, til forskning og forebyggelse.

Overskuddet fordeles med 61 pct. til forskning, 18 pct. til patientstøtte, 18 pct. til forebyggelse og tre pct. til administration. Kun tre procent af Kræftens Bekæmpelses indtægter stammer fra det offentlige.

Derfor er foreningen dybt afhængig af dig og andre, der vælger at støtte sagen, og som på den måde er med til at sikre, at færre får kræft, at flest muligt overlever kræft, og at mennesker ramt af kræft får et godt liv med eller efter kræft.

I 2022 var omkring 2.000 frivillige indsamlingsledere og hjælpere og ca. 15.000 frivillige indsamlere med til at samle næsten 33 mio. kr. ind ved Landsindsamlingen. Læs mere om, hvordan Kræftens Bekæmpelse bruger de indsamlede midler fra Landsindsamlingen:

Landsindsamling 2023: Det går din støtte til

LÆS OGSÅ: Stor udvidelse hos Apoteket Fyrkat i Hobro 

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet