ForsideHadsundNår jobbet bliver en passion – Palle fylder 20 år hos John...

Når jobbet bliver en passion – Palle fylder 20 år hos John Frandsen

- Annonce -

Når jobbet bliver en passion – Palle fylder 20 år hos John Frandsen

Forleden blev en helt særlig milepæl fejret hos John Frandsen i Hadsund og Øster Hurup. Palle Nielsen kan nemlig markere 20 års jubilæum hos ejendomsmæglerforretningen.

Palle er et kendt ansigt i lokalområdet og én, mange har mødt gennem årene – altid med engagement, stor arbejdsmoral og et smil. Hans arbejde har ikke bare været et job, men en livsstil, hvor lokalområdet, kunderne og udviklingen af afdelingerne har været i centrum. I løbet af sine 20 år har han været en afgørende drivkraft i udviklingen af både Hadsund- og Øster Hurup-afdelingerne, som i dag er blandt de største i området.

Palle begyndte hos John Frandsen som ung mand midt i trediverne, efter 15 år i forsvaret. Allerede under sin prøveweekend imponerede han ledelsen så meget, at han fik frie rammer fra starten. ”Ved min første fremvisning viste det sig, at jeg kendte køberne rimelig godt, men det var der jo ingen grund til at fortælle,” fortæller Palle med et smil. Huset i Holterne blev solgt, og dermed var hans karriere som lokal ejendomsmægler for alvor i gang.

Igennem årene har boligmarkedet haft både op- og nedture, men Palle har altid haft fokus på opgaverne og fået dem løst på bedste vis. ”Jeg har i hvert fald 10 år mere i mig,” slutter Palle med et grin.

Stort tillykke med jubilæet.

Palle fejrer 20 års jubilæum hos John Frandsen i Hadsund og Øster Hurup
Palle Nielsen har sat sit præg på Hadsund- og Øster Hurup-afdelingerne i to årtier. Foto: Mariagerfjordposten.dk
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler