ForsideMariagerfjord40 mio. kr. til flere aktive medborgere

40 mio. kr. til flere aktive medborgere

- Annonce -

40 mio. kr. til flere aktive medborgere

Når flere deltager, bliver fællesskabet stærkere. Gennem Nordea-fondens nyåbnede Medborgerpulje kan folkebiblioteker, aftenskoler og folkeuniversiteter fra hele landet søge op til 1 mio. kr. til aktiviteter, der fremmer den demokratiske samtale, skaber nye fællesskaber og bygger bro mellem mennesker. Medborgerpuljen kan søges frem til 26. oktober 2026.

Rundt om på landets folkebiblioteker, aftenskoler og folkeuniversiteter sitrer det af engagement og fællesskab, når borgere mødes fra nær og fjern. Det at mødes om noget, vi gør sammen, er et stærkt afsæt for at kunne invitere flere med i samtalen og værne om det lokale hverdagsdemokrati – der er plads til flere i fællesskaberne. 

Derfor øremærker Nordea-fonden 40 mio. kr. til aktiviteter, der skal styrke den lokale demokratiske deltagelse, skabe møder på tværs af generationer og sociale skel og få underrepræsenterede befolkningsgrupper med i fællesskabet. 

”På mange parametre har den danske befolkning et stærkt engagement i vores demokrati. Men der er også sprækker, som kalder på opmærksomhed, nye idéer og aktiviteter, der kan styrke borgernes engagement og skabe mere handlekraft. Medborgerpuljen henvender sig til dem, der inviterer os andre ind i fællesskaberne. Her ser vi, at folkebiblioteker, aftenskoler og folkeuniversiteter er stærke drivkræfter. Vi glæder os til at se, hvordan de kan skabe engagement og styrke lysten til at deltage. Det gode medborgerskab skaber vi sammen,” siger Nordea-fondens adm. direktør, Henrik Lehmann Andersen.

Hvad kan der søges støtte til   

Folkebiblioteker, aftenskoler og folkeuniversiteter fra Danmark, Grønland og Færøerne kan søge om støtte fra 200.000 kr. og op til 1 mio. kr. til alt fra aktiviteter og arrangementer til kompetenceudvikling af frivillige og personale, udstyr, materialer og ny indretning.  

Det kan f.eks. være aktiviteter, hvor lokale borgere mødes på tværs af generationer, støtte til eksisterende demokratikoncepter eller udstyr, materialer og ny indretning, der gør det muligt at gennemføre aktiviteterne. 

Ansøgningsfrist for puljen er 26. oktober 2026. 

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler