Der var vigtige point på spil i dagens opgør mod FC Fredericia. En busfuld Hobro-fans havde taget turen, hvilket kunne mærkes på Monjasa Park.
I de første 10 minutter af kampen var det småt med chancer og kun to dødbolde, en til hver, fik tilskuerne en smule op ad stolen.
Kampen mindede på mange måder om kampen for fjorten dage siden på DS Arena, hvor det var lettere chancefattigt, dog var intensiteten til stede.
Næste chance i kampen tilfaldt hjemmeholdet, da Hobro mistede bolden på midten af banen og FC Fredericia kunne sætte afsted i en omstilling. Denne fik Adrian Kappenberger dog styr på og dermed var stillingen fortsat 0-0.
Kort før pausen var den altid farlige Don Deedson så på spil, da han får bolden på kanten af feltet. Haitianeren dribler et par mand og sender bolden ind foran mål, hvor Hobro-angrebet er i flere omgange, er tæt på at prikke bolden i nettet, men desværre lykkedes det ikke.
Pause.
Kort inde i 2. halvleg kom føringsmålet så til Hobro, da Don Deedson sender en bold ind foran mål. Først forsøger Muamer Brajanac at nå bolden, men i stedet suser den videre til Mads Freundlich, der køligt tager et træk og sparker bolden i nettet.
Godt 10 minutter senere udlignede FC Fredericia på et flot langsskud af Adam Jakobsen.
Umiddelbart efter det udlignende mål erobrede Don Deedson en bold på midten af banen og løb fra hele FC Fredericia-forsvaret, men alene med målmanden, formåede angriberen ikke at putte bolden i nettet.
Efter 70 minutter gik det igen galt i Hobro-defensiven. Denne gang efter en dødbold, hvor Adam Jakobsen igen dukker op og får snittet bolden i nettet.
Hobro IK skulle nu kæmpe sig tilbage i kampen, og dette var tæt på at lykkes, da Frederik Elkær fik en stor skudmulighed ved bagerste stolpe. Desværre går afslutningen over mål.
Det udlignende mål kom kort herefter. Et fantastisk flot angreb gør at Frederik Elkær kan slå bolden ind foran mål. Her dukker Laurs Skjellerup op og prikker bolden køligt i mål.
Herefter var det Hobro på bolden og udeholdet var tæt på at bringe sig foran i det 85. minut. Laurs Skjellerup vender flot og spiller Don Deedson i en god situation. Angriberen trækker ind og afslutter, men hjemmeholdets målmand hiver en flot redning frem.
Kort før tid var udeholdet tæt på at snuppe alle tre point, da et frispark på kanten af feltet bliver slået ind foran mål. Det lykkedes dog ikke for en Hobro-spiller at prikke bolden i kassen og dermed endte kampen uafgjort.
Næste kamp for Hobro IK er på DS Arena, hvor Sparekassen Danmark har sørget for gratis entré.
Kampfakta:
FC Fredericia 2 – 2 Hobro IK (0-0)
Mål:
FC Fredericia 0 – 1 Hobro IK, Mads Freundlich (49. min.)
FC Fredericia 1 – 1 Hobro IK, Adam Jakobsen (60. min.)
FC Fredericia 2 – 1 Hobro IK, Adam Jakobsen (70. min.)
FC Fredericia 2 – 2 Hobro IK, Laurs Skjellerup (80. min.)
Hobro IK-opstilling:
Adrian Kappenberger
Emil Søgaard – Jesper Bøge – Frederik Dietz
Oliver Overgaard – Villads Rasmussen – Frederik Mortensen – Mads Freundlich – Frederik Elkær
Don Deedson Louicius – Muamer Brajanac
Udskiftninger:
Ud: Oliver Overgaard – Ind: Laurs Skjellerup (75. min.)
Ud: Mads Freundlich – Ind: Villads Rasmussen (86. min.)
Ud: Muamer Brajanac – Ind: Jacob Tjørnelund (86. min.)
Ud: Don Deedson Louicius – Ind: Ronnie Schwartz (90+3. min.)
Ubenyttede spillere:
Jonathan Fischer, Danny Amankwaa, Mads Frandsen, Rasmus Johansen, Laurits Nørby.
Advarsel:
Anders Holvad, FC Fredericia (39. Min.)
Jesper Bøge, Hobro IK (58. min.)
Andreas Lausen, FC Fredericia (90+3. min.)
Dommer:
Benjamin Helm-Svedborg
LÆS OGSÅ: Stafet For Livet Mariagerfjord – Hvilken by kan stille med det største hold?