Forslag til lokalplan 187/2023 for et erhvervsområde ved Humlemarken i Hobro
Udvalget for Teknik og Miljø i Mariagerfjord Kommune holder ordinært møde i dag den 7. november 2022, hvor der bl.a. på dagsordenen er: Forslag til lokalplan 187/2023 for et erhvervsområde ved Humlemarken i Hobro
Mariagerfjord Kommune ønsker at udvide erhvervsområdet ved Humlemarken i Hobro, hvorfor fagenheden Teknik og Miljø har udarbejdet forslag til lokalplan 187/2023.
Udvalget for Teknik og Miljø skal tage stilling til, om lokalplanforslaget skal sendes i offentlig høring i fire uger.
Indstilling
Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:
- At forslag til lokalplan 187/2023 sendes i offentlig høring i fire uger.
- At fagenheden bemyndiges til at godkende forslaget endeligt efter de godkendte retningslinjer, hvis der ikke kommer indsigelser i høringsperioden.
Sagsfremstilling
Baggrund
Mariagerfjord Kommune ønsker at imødekomme behovet for nye erhvervsarealer i Hobro ved at udvide erhvervsområdet ved Humlemarken med denne lokalplan. Arealet er udlagt til erhvervsområde i Mariagerfjord Kommuneplan 2013-2025.
Formål
Fagenheden Teknik og Miljø har udarbejdet forslag til lokalplan 187/2023 for et erhvervsområde ved Humlemarken i Hobro, som giver mulighed for at det kan anvendes til erhvervsformål i form af håndværks-, lettere industri-, lager- og fremstillingsvirksomheder.
Virksomheder indenfor lokalplanområdet vil få de samme muligheder og begrænsninger som i det omkringliggende område. Dog indeholder lokalplanen bestemmelser om, at der ikke må etableres oplag mellem virksomheden og henholdsvis Aalborgvej og Ny Hadsundvej. Disse bestemmelser skal sikre, at erhvervsområdet ser ordentligt ud fra de to indfaldsveje.
Fagenheden bemærker, at der i forbindelse med etablering af rundkørslen har været opretholdt en mulighed for på sigt at forlægge Ålborgvej med en ny tilslutning i rundkørslen. Med nærværende lokalplan er vejforlægning af Ålborgvej ikke længere en mulighed.
Anbefaling af høringsperiode
På grund af planforslagets begrænsede omfang og kompleksitet anbefaler fagenheden en høringsperiode på fire uger.