Kom med på natur-tur på Mosely
Lørdag den 9. september kl. 10.00 til 13.00 inviterer Mosely`s Venner på natur-tur.
Det foregår på Mosely, Vesthemvej 18, 9550 Mariager og turen er arrangeret af Natur Mette – som er selvstændig frilufts – og naturvejleder ved Mariager Fjord og i det smukke Himmerland.
-Vi skal gå en tur på Mosely og finde ting fra naturen, som vi kan bruge i en Mosely gryde, fortæller Natur Mette og fortsætter:
-Husk tøj efter vejret.
-Det kan være enebær – urter – svampe – brombær – brændenælder osv.
-Det tilberedes sammen med vildt kød, grøntsager – og bacon og fløde. Der bliver smagsprøver, til de første 30 personer.
-Vi skal sammen save træ – tænde bål – og røre i gryden.
Der er mulighed for at købe øl og sodavand. Og der er rent drikkevand fra vandhanen, som er gratis – husk et krus.
-Mosely er ved at lave et nyt madpakkehus – så I alle kan sidde i tørvejr og spise madpakken, eller når I har lavet mad over bålet – Kom og se hvor langt vi er nået – Vi glæder os til at se så mange som muligt, slutter Mosely`s Venner.
LÆS OGSÅ: Brand ved Østergårde i stråtækt hus