Foredrag i Hobro om Danmarks ugler
Fuglegruppen DN-Mariagerfjord inviterer alle fugleinteresserede til billede-foredrag om Danmarks 8 uglearter torsdag d. 12. oktober kl. 19 – 21 i Medborgerhuset, Skibsgade 28, Hobro.
Danmarks førende uglemand og naturfotograf Klaus Dichmann vil gennemgå de 8 danske uglearter, samt arternes fremtidige eksistens muligheder i Danmark. Foredraget vil være krydret med egne fotos. Fuglegruppen DN-Mariagerfjord viser et par små videoer om gruppens arbejde med opsætning af ca. 160 kasser og ringmærkning af natugler og tårnfalkes unger.
Foredraget sker i samarbejde med FOF Mariagerfjord. Alle der har fået opsat en ugle- eller tårnfalkekasse kan tilmelde sig ved mail til pt@dn-mariagerfjord.dk.
LÆS OGSÅ: Mand i joggingtøj forsøgte at lokke dankort fra 84-årig i Arden