Åbent bekymringsbrev og spørgsmål til Mariagerfjord Kommunes byrådspolitikere

Åbent bekymringsbrev og spørgsmål til Mariagerfjord Kommunes byrådspolitikere

Af Per Aasted, Engvej 15, Hobro

Jeg vil indledningsvis præsentere mig og mit virke, så I ikke behøver gætte jer til hvem og hvad jeg er for en. Mit navn er Per Aasted og bor på Engvej i, hvad jeg definerer, som Hobro centrum.

Jeg har for nylig pensioneret mig selv, men er stadig tilknyttet min arbejdsplads som Senior Projektingeniør. De seneste 10 år har jeg arbejdet med salg og projektering af vedvarende energianlæg til fjernvarmeværker i Danmark. I Hobro er jeg nok mest kendt for de år jeg var driftsleder på Hobro Varmeværk og tidligere som bestyrelsesformand på Hobro Varmeværk, hvor jeg samtidig arbejde med salg, energiregnskaber og ledelse i et ingeniørfirma med tilknyttet udlejningsboliger.

Som borger i Mariagerfjord Kommune er jeg meget bekymret for den udvikling, der tegner sig i kommunen som helhed og i særdeleshed for Hobro by.

Jeg finder at forslag til lokalplan 196 og kommuneplantillæg nr. 79 meget ensidig fremlagt og det gentager sig også i den indstilling, som Fagenheden har udsendt efter høringsperioden.

Jeg er bekymret for, om byrådet bliver forført til at tro, at højhuse er lig med udvikling, at forceret byfortætning med lejligheder giver velstand og kan redde handlen i byens butikker. Mon byrådspolitikerne er blevet præsenteret for eksempler på, at det er sket? Jeg tror det ikke.

Jeg er bekymret for, at byrådet tilsidesætter borgerflertallets ønsker og tager dårlige beslutninger, der ikke kan gøres om. Beslutninger der er starten på en glidebane, der vil forandre og ødelægge det Hobro vi kender. Først et 15 etagers højhus, så 7 etagers forretnings- og boligejendom. Dernæst et 17 etagers højhus på Skivevej, som der allerede nu er søgt om. Og hvad bliver det næste så?

Der er lige afsluttet en høringsfase på det 15 etagers højhus, hvor 299 indsigelser var imod forslag til lokalplanen og 19 var for. Små 3.000 borgere har underskrevet en simpel indsigelse mod højhusbyggeriet. I afslutningen af dette brev er indsat korte udklip fra de mange velbegrundede indsigelser der er imod højhuset.

Mange af indsigelserne går på ligebehandlingsprincip, hvor en bygherre for få år siden måtte barbere byggeriet af Jernbanegade 12 ned fra 16 meter til 14,5 meter og nu indstiller man, at der på Jernbanegade 15 kan tillades en byggehøjde på 49 meter fra nuværende terræn + 2 meter ekstra til tekniske installationer.

I tidligere byggesager i området har byggehøjder og max 4 etager ikke kunne afviges. Det har også været et krav, at byggestil skulle tilpasses de omkringliggende ejendomme, hvilket har skabt en ”bydel” i harmoni, til stor tilfredshed for flertallet af Hobros borgere. Dette krav om harmoni afviges også i lokalplanforslaget.

I tidligere byggesager i området Jernbanegade og Skivevej, har der også været eksisterende bebyggelser, der skulle fjernes for at give plads til nye etageejendomme. Disse nedrivninger har bygherrerne selv betalt. Til nedrivning af Klochhuset har byrådet bevilliget kr. 500.000 i tilskud, hvilket også er en positiv særbehandling.

Den positive særbehandling, der begunstiger både sælger og køber af Klochhuset virker på mange mistænkelig og det går igen i mange af indsigelserne.

Jeg vil derfor gerne spørge Mariagerfjord Kommunes byråd, om de også finder den positive særbehandling mistænkelig og vil undersøge årsagen og give en forklaring?

Når Hobro centrum skal fortættes med boliger i en grad der kræver 15 etageres højhuse og 7 etagers boligblokke i hjertet af Hobro, må det værre en forventelig konsekvens, at der vil ske affolkning i andre dele af Mariagerfjord Kommune. Al erfaring siger, at ressourcestærke mennesker, der ikke længere ønsker at bo i en storby, typisk flytter til parcel- og rækkehuse i mindre byer, for at få luft og plads omkring sig.

Hobro har nydt godt af dette, med sin smukke natur og gode transportmuligheder. Flere af høringssvarene er fra tilflyttere til Hobro, der tilkendegiver, at de ikke var flyttet til Hobro, hvis udvikling i Hobro = Højhuse, der placeres uden hensyntagen til eksisterende borgere, så hvem skal så bo i de mange nye lejligheder.

Så er det Mariagerfjord Kommune byråds plan at forcere affolkning af Hadsund og Mariager samt landsbyerne i Kommunen, ved at fremme byggeri af mange nye lejligheder i Hobro?

Hvis man ønsker ressourcestærke mennesker til Hobro bør man følge de mange eksperters råd og erfaringer, der under højhusdebatten har været fremme i pressen og som også er gengivet i flere af de indkomne indsigelser imod lokalplanforslaget. Eksperter fraråder højhuse i en by som Hobro og kalder dem for byrumsdræbere. Samtidig kommer de med råd til hvordan man skaber et godt byrum, der tiltrækker mennesker.

Hvad er årsagen til, at Mariagerfjord Kommunes byråd hidtil ikke har benytter sig af eksperter i byudvikling i så vigtig og vidtgående en sag som forslag til lokalplan 196 og kommuneplantillæg nr. 79 er?

Det er soleklart, at udbuddet af boliger i Hobro og omegn vil blive større end efterspørgslen, når der sker en hurtig og stor fortætning af centrum, samtidig med at Ny Blåkilde og andre projekter realiseres. Dette vil medføre flere tomme huse og lejligheder end der i forvejen er og vil udløse et prisfald på både ejer- og lejemarkedet.

Største prisfald vil komme på de boliger, der bliver mest belastede af højhusbyggeriet med mistet udsigt, skyggegener, indsigtsgener og en voldsom stigning i vindpåvirkning af opholdsarealer. Tomme lejemål og prisfald på lejeboligmarkedet vil medføre, at private udlejere i endnu mindre grad vil vedligeholde og renovere den bestående boligmasse.

Har byrådet tænkt på denne konsekvens?

Mener byrådet, at det er rimeligt, at almindelige borgere skal lide tab for at gøre sælger og køber af Klochhuset rigere?

I 80erne og 90erne blev der også på kommunal opfordring bygget flere lejelejligheder i Hobro end behovet var og det medførte selvfølgelig tomme lejligheder. Det problem løste en private udlejer ved at ”importere” ressourcesvage beboere fra hele landet, med det resultat at behovet for kommunal bistand og sociale omkostninger steg voldsomt i det der dengang var Hobro Kommune.

Vil Mariagerfjord kommunes byråd gentage denne fejl? Eller hvordan vil man undgå, at det sker igen?

Blandt de få positive tilkendegivelser for højhusprojektet er Dialogforum for erhvervslivet, (hvor Mariagerfjord Kommune er aktiv deltager) og Hobro Byforum, (der ligeledes har Mariagerfjord Kommune som aktiv deltager). Kommunen som er planmyndighed afgiver således høringssvar til sig selv.

Det må derfor være rimeligt at spørge Mariagerfjord Kommunes byråd, om de mener det er god forvaltningsskik, at man som myndighed også afgiver høringssvar?

Dialogforum for erhvervslivet og Hobro Byforum består ud over Mariagerfjord Kommune også af erhvervsvirksomheder, 2 pengeinstitutter og Handelsstandsforening og de støtter opførsel af højhuset i Jernbanegade.

Deres argumentation er i direkte modstrid med alle de ekspertudtalelser, der har været fremme i medierne, vedrørende effekten af et højhusbyggeri.

De er bekymret for den negative omtale, der er på de sociale medier og i pressen ”mod forandring”, som de udtrykker det. De forstår ikke, at Hobros befolkning ikke ”falder på halen” og siger tak, når en invester finder det store checkhæfte frem, for at ”berige os” med et rædsel af et højhus og et stort logo på stadion.

Hobroenserne har ikke givet udtryk for, at de er modstander af forandring. De vil gerne have Klochhuset fjernet, men de vil ikke afgive deres værdier i form af lys, luft og udsigt, samt faldende boligpriser, for at andre kan berige sig. Banker og forretningsdrivende forærer jo heller ikke deres værdier, tjenesteydelser og varer væk.

Vedtagelsen af lokalplanforslaget er således en sprængfarlig affære for Hobro. For kan man forvente Hobroensernes opbakning til de handlende, de erhvervsvirksomheder og de 2 pengeinstitutter, der støtter højhusbyggeriet, hvis lokalplanforslaget vedtages mod borgernes ønske? Jeg tror det ikke, for som man kan læse på de sociale medier og i de mange negative indsigelser, er der mange konkrete tab og følelser i klemme.

Så mit sidste spørgsmål til Mariagerfjord Kommunes byråd er, støtter I et stort flertal af Hobro by’s befolkning, der med opbakning fra førende arkitekter og byudviklere, med saglige begrundelser har tilkendegivet, at de ikke ønsker lokalplanforslaget vedtaget?