ForsideMariagerfjordHver dag modtager flyselskaber klager fra danskere: 'Vigtigt man kender sin rettigheder'

Hver dag modtager flyselskaber klager fra danskere: ‘Vigtigt man kender sin rettigheder’

- Annonce -

Hver dag modtager flyselskaber klager fra danskere: ‘Vigtigt man kender sin rettigheder’

Efter en voldsom stigning i klager over flyselskaber i forbindelse med Corona, ligger antallet stabilt på omkring 2000 klager årligt. Og her er særligt forsinkede fly, der får danskerne til at klage. Det viser nye tal fra Trafikstyrelsen, som Gjensidige og Gouda Rejseforsikring har fået udleveret.

Selvom en flyrejse for de fleste af os er forbundet med en længe imødeset mulighed for at nyde en afslappende ferie udenfor landets grænser, så fører forsinkede og aflyste fly hvert år til store frustrationer blandt danske rejsende.  

Og det fører hvert år til flere tusinde klager over flyselskaber fra danskere, der mener de har ret til kompensation i forbindelse med problemer, der er opstået på en flyrejse.  

Det viser en ny opgørelse, som Trafikstyrelsen har foretaget for Gjensidige og Gouda Rejseforsikring. 

Hvor der sidste år var 1.899 klager fra danskere over flyselskaber, så lå tallet de to foregående år på et nærmest identisk niveau på 2.070 og 2.190 klager.  

Til trods for at det er et voldsomt fald fra tiden under Corona i 2020, hvor der var godt 6000 klager, så er det alligevel et tegn på, at danskere er blevet opmærksomme på deres rettigheder, når der opstår problemer på flyrejsen, lyder vurderingen fra Louise Hertzum Andersen, der er chef for forretningsudvikling i Gouda Rejseforsikring. 

“Det er altid vigtigt at kende sine rettigheder, når man har købt en flybillet. Vi oplever løbende at få henvendelser fra vores kunder, der beder om hjælp til at få rådgivning, hvis de har oplevet problemer i forbindelse med en flyrejse,” siger hun.  

I opgørelsen fra Trafikstyrelsen står det klart, at hvor det tidligere var aflyste fly, der var den mest udbredte årsag til at klage, så har det både sidste år og i dette års første måneder være forsinkelser, der har udløst flest klager fra danskerne.  

Og den udvikling kan muligvis være et tegn på, at der er opstået en øget viden blandt danske rejsende om, at de kan have krav på kompensation, hvis ikke flyselskaberne lever op til det, de skal.  

”Det tyder på, at folk er blevet mere opmærksomme på, hvilke muligheder der er for at klage over forskellige typer af hændelser, og det er en positiv ting set fra et forbrugersynspunkt. Men samtidig er det vigtigt at understrege, at det ikke er alle forsinkelser, hvor man får medhold i en klage. Reglerne er ret klart definerede, så man kan også komme langt ved selv at undersøge, hvordan man er stillet,” siger Louise Hertzum Andersen. 

Få råd og vejledning hvis dit fly bliver forsinket eller aflyst 

Man har som passager gode muligheder for at få hjælp, hvis ens fly bliver forsinket eller aflyst. Hos Forbruger Europa kan man blive klogere på sine rettigheder som passager: https://www.forbrugereuropa.dk/rejser-og-transport/flyrejser/  

Årsag202220232024
Aflysning46%43%32%
Forsinkelse35%47%60%
Covid-19 (aflysning)13%2%1%
Boardingafvisning5%7%6%
Nedgradering1%1%1%
Kilde: Trafikstyrelsen 

    

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler