ForsideHobroHobro-mand vil gøre det lettere at forstå tal: "TALBOT skal være din...

Hobro-mand vil gøre det lettere at forstå tal: “TALBOT skal være din digitale talmakker”

- Annonce -

Hobro-mand vil gøre det lettere at forstå tal: “TALBOT skal være din digitale talmakker”

For mange er det en frustrerende kamp at forstå matematik og arbejde med tal. Og for dem, der har svært ved at læse, er det nærmest umuligt, når lærebøgerne ikke giver mening og hjælpemidlerne halter bagefter. Det vil Henrik Kanstrup-Smith fra TaLLab i Hobro nu ændre på.

– “Rigtig mange, der har problemer med at arbejde med tal, løber ind i, at der ikke er tilstrækkelig hjælp, hvis deres lærebog er uforståelig for dem,” fortæller han.

Ifølge Henrik Kanstrup-Smith er der fra officielt hold ikke udarbejdet en fuldstændig og brugervenlig formelsamling med oplæsningsfunktion og søgbare forklaringer. Det efterlader mange i en situation, hvor de enten må købe trykte formelsamlinger, der ikke er tilgængelige for ordblinde, eller digitale løsninger, hvor kvaliteten svinger meget.

– “Det kan også være, du står på farten med en problemstilling, der indeholder tal, og du har brug for et hurtigt og forståeligt svar. Derfor har jeg udviklet TALBOT,” siger han.

En digital formelsamling med personlighed

TALBOT er en interaktiv formelsamling – en slags intelligent hjælper baseret på en avanceret sprogmodel (LLM – Large Language Model), som er trænet udelukkende med Henrik Kanstrup-Smiths egne noter, undervisningsmateriale og opgaver fra de seneste 20 år.

– “TALBOT ligger kun på TALLAB, så den ikke deler dine data med andre. Og jeg har endda trænet den til at finde relevante vejledningsvideoer på hjemmesiden, hvis man ønsker praktiske eksempler,” forklarer han.

Brugerne kan stille TALBOT spørgsmål som: Hvordan udregner man procenter? Hvordan fungerer moms? Hvordan løser man ligninger? Og hvis svaret ikke er tilstrækkeligt, kan man blot spørge, om der findes en video, der forklarer det samme.

Tilgængelig for alle – og med store ambitioner

Tjenesten er gratis i opstartsfasen, men Henrik Kanstrup-Smith lægger ikke skjul på, at han håber på, at TALBOT på sigt kan blive en økonomisk bæredygtig løsning.

– “Det er min vision at gøre TALBOT til et hjælpemiddel for alle – også dem, der ikke lærer godt på traditionel vis. Jeg forsøger med initiativet her at gøre talhjælp tilgængelig for alle,” siger han.

Henrik understreger desuden, at han arbejder målrettet på at sikre, at TALBOT lever op til alle regler om datasikkerhed og persondatabeskyttelse.

– “Den første kommune har allerede godkendt mine datapolitikker, så jeg er godt på vej. Jeg håber, det her kan være starten på noget stort,” slutter han.

- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler