ForsideHobroKlumme: Vi har slået dem før – og vi kan gøre det...

Klumme: Vi har slået dem før – og vi kan gøre det igen

- Annonce -

Af: Sportschef Lars Justesen Hobro IK

Vi har slået dem før – og vi kan gøre det igen

Det er næsten en hel måned siden, at vi sidst var samlet her på DS Arena og nu kommer så to kampe på fem dage, når vi i dag tager mod Hillerød Fodbold og allerede på onsdag tager vi så mod FC København i Oddset Pokalen. 

Vi har siden vi mødtes her på DS Arena sidst spillet to udekampe mod henholdsvis AC Horsens og Esbjerg fB. To kampe, der har givet to point og med seneste hjemmekamp oveni, er det i de sidste tre kampe, der alle er endte uafgjort, blevet til tre point. Derfor skal vi også ud at jagte sejren i dagens opgør, og få alle tre point med videre i en enormt tæt række, hvor alle hold kan slå alle. 

I mellemtiden har der også været en landskampspause, hvor der har været tid til ekstra refleksion, ekstra tid på træningsbanen og til at finjustere de taktiske principper, men også til at spillerne har kunne få lidt ekstra tid til at restituere og komme sig over de småskavanker de nu engang måtte have. På den måde kom landskampspausen på et fint tidspunkt. 

Senest, fik vi som nævnt, et point med hjem fra Esbjerg, da Marco Bruhn scorede sit fjerde sæsonmål i 3 minutters tillægstid og gav os et point og en god fornemmelse frem mod dagens opgør. Spillemæssigt har det overordnet set været med pil op i de seneste opgør, men vi har ikke fået nok ud af anstrengelserne. 

Dagens modstander fra Hillerød indtager i skrivende stund rækkens 1. plads. For dagens gæster er det i denne sæson kun blevet til tre nederlag, hvor vi altså, har stået for det ene af dem. Det gjorde vi, da vi for godt to måneder siden tog turen til Sjælland og besejrede dagens modstander med 2-0. Målene blev i den kamp scoret af Marco Bruhn og Max Nielsen. Dermed er der masser af tro og selvtillid i, at vi også i dag, her på DS Arena, kan slå Hillerød. 

Derfor tror jeg også på, at vi, når kampen er slut, kan fejre de tre point sammen. 

Rigtig god kamp.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler