ForsideHobroHændelse ved grusgrav i Hobro

Hændelse ved grusgrav i Hobro

- Annonce -

Hændelse ved grusgrav i Hobro

Nordjyllands Politi fik i går kl. 16.13 en anmeldelse fra en bekymret borger om en hændelse ved en grusgrav på Hvilhøjvej i Hobro.

Anmelder havde set to militærklædte personer i grusgraven, hvoraf den ene skød ned i jorden med en pistollignende genstand .

En patrulje blev sendt afsted til grusgraven og her mødte politiet to 14-årige drenge, som var ude at lege med Airsoft guns – klædt ud i militærtøj.

– Drengenes forældre blev kontaktet, men ellers blev der ikke foretaget yderligere i sagen, fortæller Nordjyllands Politi i Døgnrapporten her til morgen.

Regler softgun/hardball våben:

Som udgangspunkt er softgun lovlig i Danmark. Der er dog forskellige regler for softguns, alt efter hvor man er, og hvor gammel man er.

Som hovedregel, må man ikke bruge softguns et offentligt sted, og det skal således foregå på privat grund eller på indrettede skydebaner.

Softgun til børn:

Børn og unge under 18 år må hverken købe eller eje hardball-våben. Børn og unge under 16 år, som som udgangspunkt ikke bruge softguns – Heller ikke i privaten.

Efter den danske lovgivning, er hardball for børn og unge under 16 år kun lovligt, hvis det sker under opsyn af en voksen. Det gælder såvel for hardball-baner og i privaten.

Samtidig skal børn og unge under 16 år, der skyder et hardball-våben, have tilladelse fra deres forældre.

Derfor er hardball for børn og unge under 16 år også en lidt mere indviklet proces, men det kan altså lade sig gøre med rette tilladelse og opsyn.

Softgun i det offentlige rum:

Hvis man bærer disse våben, eller bruger dem i det offentlige rum, kan man blive sigtet efter våbenloven.

Derudover har nogen også fået konfiskeret deres våben sammen med sigtelsen. Og når der er tale om børn, bliver forældre også informeret om, at deres barn har brudt loven.

For selv med forældrenes tilladelse, må børn ikke være i besiddelse af de ellers så uskyldige skydevåben offentligt.

LÆS OGSÅ: Støjberg kommer efter løverne Buch og Risgaard i Als Hallen

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler