Lygter skruet af varebil
Nordjyllands Politi har fået en anmeldelse om tyveri fra en varebil.
Gerningspersoner har skruet lygterne af på en Ford varebil, som var parkeret på Kastaniealle i Øster Doense i 9500 Hobro og taget dem med sig.
Gerningstidsrummet er fra søndag aften d. 22. januar kl. 20 til mandag morgen kl. 09.
Billygterne har en værdi á ca. 1.600 kr.
Har du set eller hørt noget mistænkeligt i ovennævnte tidsrum i Øster Doense – kan du kontakte Nordjyllands Politi på 114.
LÆS OGSÅ: Politiet efterlyser gul minigraver