Hver fjerde børnefamilie kæmper med hverdagsstress: Sådan håndterer du det
Dansk Sundhedssikring, som er ejet af If, opfordrer børnefamilier til at skrue ned for forventningerne, når hverdagen begynder.
Madpakker, sportsaktiviteter, legeaftaler og skolehjemsamtaler. Hverdagen melder sig igen med fuld styrke for landets børnefamilier. For næsten hver fjerde familie går presset ved at få hverdagen til at hænge sammen ud over familiens trivsel.
Det viser en undersøgelse blandt 1.019 forældre, som analyseinstituttet YouGov har foretaget på vegne af If, Nordens største forsikringsselskab.
“Det er alvorligt, at så mange børnefamilier oplever, at presset i hverdagen går ud over trivslen. Når belastningen bliver langvarig, øger det risikoen for stress og angst. Børnene mærker også konsekvenserne, når deres forældre er pressede. Derfor er det vigtigt ikke at fylde hverdagen med flere aktiviteter og aftaler, end familien kan overskue,” siger Kasper Baunkjær Olsen, chef for personforsikringer i If.
23 pct. af landets børnefamilier svarer, at belastningen ved at få familielivet og hverdagens forpligtelser til at hænge sammen påvirker familiens trivsel negativt. Belastningen rammer især familier med små børn. Blandt familier med børn i alderen 0-6 år svarer 27 pct., at hverdagsstress påvirker familiens trivsel negativt.
Problemet er særligt udtalt i Region Sjælland, hvor 27 pct. svarer, at belastningen ved at få familielivet og hverdagens forpligtelser til at hænge sammen går ud over familiens trivsel. For Region Syddanmark og Region Hovedstaden gælder det for hhv. 25 og 24 pct. af familierne.
For mange ting
Dansk Sundhedssikring (DSS), som er ejet af If og rådgiver mere end 650.000 kunder om sundhed, genkender udfordringen fra samtaler med børnefamilier.
“Vi ser forældre, der i bedste mening ønsker at have succes både på jobbet og i familielivet, samtidig med at de står midt i et større projekt som fx en boligrenovering. Når belastningen bliver for stor over en længere periode, er det naturligt, at både krop og sind reagerer,” siger Claraamalie Rosenboje, udviklingschef – Mental Sundhed i DSS.
Ifølge udviklingschefen kan typiske reaktioner på længerevarende overbelastning for eksempel være dårlig nattesøvn, irritation og svingende humør.
Mere nej
Claraamalie Rosenboje siger, at det er vigtigt at reagere, hvis belastningen bliver for stor. Her anbefaler DSS ofte sine kunder at følge rådene i DSS’s mentale værktøjskasse:
“Et af de vigtigste råd er at give sig selv mulighed for at restituere og prioritere det, der er vigtigst i hverdagen. I perioder kan det være gavnligt at skrue ned for tempoet og sige mere nej,” siger hun.
Hun råder desuden til at følge den evidensbaserede ABC-tilgang: Gør noget aktivt, gør noget sammen og gør noget meningsfuldt.
“Det er vigtigt at finde tid til det, der giver energi, selv når hverdagen er travl. Det kan være hvile, motion eller samvær med familie og venner, som vi ved kan styrke den mentale sundhed. Man skal ikke altid yde, før man kan nyde,” siger Claraamalie Rosenboje.
Tre gode råd til en mindre presset hverdag:
- Vurder, hvad der er vigtigst, og hvor du kan skrue ned.
- Giv dig selv tid til restitution og lær at sige nej.
- Gør noget aktivt, noget sammen og noget meningsfuldt.
