På vegne af familien har vi modtaget mindeord over Leif Eriksen
Mindeord – Leif Eriksen
1944–2026
Et langt og aktivt liv er slut. Et liv med engagement, nysgerrighed, fællesskab og ikke mindst en stor kærlighed til familien.
Leif voksede op i Tisted ved Astrup sammen med sine forældre, to storesøstre og en lillebror. Som ung kom han på Stidsholt Ungdomsskole, inden han gik i tømrerlære. Tømrerfaget blev hans arbejdsliv, og ved siden af arbejdet var han gennem årene vurderingsmand og senere skyldrådsformand.
Sammen med sin hustru, Bodil Marie Eriksen, skabte Leif et hjem og en familie præget af stærke traditioner, varme og plads til at være den, man var. De nåede 56 års ægteskab. Deres fire børn, Claus, Tommy, Helle og Jens, voksede op i Veddum, hvor familien boede frem til 1998.
Veddum fik en stor plads i familiens historie og i Leifs liv. Han følte et stærkt tilhørsforhold til byen, menneskene og fællesskabet og engagerede sig naturligt i det, der foregik omkring ham.
I 1998 flyttede Leif og Bodil til Skelund. Også her følte Leif sig hjemme. Det var karakteristisk for ham gennem hele livet: Hvor han var, engagerede han sig. Han var interesseret i mennesker, bidrog og knyttede relationer. Gennem årene voksede et stort netværk omkring ham, og helt til det sidste bevarede han sin nysgerrighed på andre. Han satte spor mange steder – og hos mange mennesker.
De sidste år boede Leif i Hadsund, først i egen lejlighed og siden på Bernadottegården. Også her fulgte interessen for mennesker og fællesskabet med. Trods svigtende kræfter var hans insisteren på at leve stadig til stede.
Leif kunne tale med alle. Han interesserede sig oprigtigt for mennesker og for det samfund, han var en del af. Han havde sine holdninger og delte dem gerne – med ro og interesse for den, han talte med.
Politik fyldte meget. Leif var gennem hele livet socialdemokrat og i mange år politisk aktiv. Samfund, retfærdighed og fællesskab var værdier, han levede efter – og familien var aldrig i tvivl om, hvor han stod. De politiske diskussioner gik gerne på tværs af generationerne.
Også sporten havde en særlig plads. Især fodbolden og dens evne til at skabe fællesskab lå ham på sinde. Selv var Leif et stort konkurrencemenneske og spillede både tennis og badminton, indtil han var 78 år. Konkurrencen betød noget – men mindst lige så vigtigt var samværet omkring sporten.
Familien var fundamentet. Som far, svigerfar, farfar og morfar var Leif noget ganske særligt. Han havde en sjælden evne til at se hvert enkelt menneske for netop den, det var. Han var interesseret, lyttende og nysgerrig. Han viste tillid, bakkede op og gav kærlighed uden forbehold.
Bodil døde i 2022. Tabet var stort, men Leif bevarede sin livsglæde, sin varme og sin interesse for mennesker. Familien, vennerne og det store netværk omkring ham blev ved med at have stor betydning.
Vi har mistet et samlingspunkt og et menneske med varme, livsglæde og oprigtig interesse for verden og menneskene omkring sig. Tilbage står minderne, værdierne og alt det, han gav videre.
Ære være hans minde.
