ForsideHobroPanoramarutens første 10 år fejret med ny indgangsportal

Panoramarutens første 10 år fejret med ny indgangsportal

- Annonce -

Panoramarutens første 10 år fejret med ny indgangsportal

Panoramarutens 10-års jubilæum blev markeret med en hel uge fyldt med aktiviteter. Fejringen kulminerede med indvielsen af en ny indgangsportal ved parkeringspladsen ved lystbådehavnen.

Gennem jubilæumsugen har både lokale og besøgende kunnet deltage i forskellige arrangementer med Panoramaruten som omdrejningspunkt. Blandt andet har der været skattejagt med vikinger undervejs og flere velbesøgte Panoramagus arrangeret af LOF.

Jubilæumsfejringen kulminerede med indvielsen af den nye indgangsportal, som er skænket af Danske Naturstier.

Borgmester Jesper Skov Mikkelsen stod for indvielsen og glædede sig over den udvikling, ruten har gennemgået.

“Panoramaruten er på ti år blevet en attraktion, som hvert år får tusindvis af mennesker ud i naturen omkring Mariager Fjord. Det er vi stolte af. Ruten viser samtidig, hvad vi kan skabe, når vi bygger videre på de kvaliteter, vi allerede har, og hele tiden gør oplevelsen endnu bedre for både lokale og gæster,” sagde han ved indvielsen.

Vil tiltrække endnu flere vandrere

Ifølge borgmesteren skal jubilæet samtidig bruges som afsæt for den videre udvikling af vandreturismen.

“Den nye portal er en flot markering af jubilæet, men den peger også fremad. Vi har store ambitioner for vandreturismen i Himmerland, og her spiller Panoramaruten en vigtig rolle. Med to certificerede Premium-ruter, Fyrkat som UNESCO-verdensarv og ambitionen om at gøre Himmerland til Danmarks første certificerede vandreregion står vi allerede stærkt. Nu skal vi bygge videre på det og få endnu flere til at opdage Himmerland til fods,” sagde Jesper Skov Mikkelsen ved indvielsen.

Vandrene kom langvejs fra. Venneparret Jannik, Pia, Hanne og Thomas havde taget turen fra Silkeborg for at gå Panoramaruten. Foto: Mariagefjord Kommune
Solveig fra Assens og Mie fra Mariager var også med, da Panoramaruten blev indviet for 10 år siden. I dag havde de igen snøret vandrestøvlerne. Foto: Mariagerfjord Kommune
Panoramarutens 10 års jubilæum blev fejret med en ny indgangsportal, som Kristian, Anders og kollegerne satte op fredagen inden indvielsen. Foto: Mariagerfjord Kommune
Mange vandrere var mødt frem for at deltage i skattejagten. Nogle af dem var Allan fra Hobro, der havde taget sin datter Ella på 10 år med. Foto: Mariagerfjord Kommune
Rundt ved posterne til skattejagten kunne skattejægerne møde vikinger. Ved post nummer fem tog syersken imod de glade jægere. Foto: Mariagerfjord Kommune
Gennem hele ugen har der været forskellige arrangementer i forbindelse med fejringen af Panoramaruten. Blandt andet har LOF inviteret til hele tre Panoramagus, som alle har været velbesøgte. Her er det Birgit og Henrik fra Valby til gus hos Helle. Foto: Mariagerfjord Kommune
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler