ForsideMariagerfjordNabohjælpen lever i bedste velgående. Er du en af dem, der hjælper?

Nabohjælpen lever i bedste velgående. Er du en af dem, der hjælper?

- Annonce -

Nabohjælpen lever i bedste velgående. Er du en af dem, der hjælper?

To ud af tre har inden for det seneste år holdt øje med en nabo, et familiemedlems eller en vens bolig, mens de var bortrejst. Samtidig er næsten alle de resterende klar til at træde til, hvis de bliver spurgt. Det viser en ny medlemsundersøgelse, foretaget af LB Forsikring, der er landets største medlemsejede privatforsikringsselskab.

Efterårsferien står for døren, og når flertallet pakker kufferten og tager på ferie, står huset eller lejligheden sjældent helt alene tilbage. En ny medlemsundersøgelse for LB Forsikring viser, at 68 procent inden for det seneste år har hjulpet familie, venner eller naboer med at holde øje med boligen under deres fravær. 

Yderligere 30 procent siger, at de gerne ville gøre det, hvis behovet opstod. Kun to procent svarer, at de hverken har lyst eller tid til at hjælpe.

“Jeg er enormt glad for at se den hjælpsomhed, der er blandt vores medlemmer. Et hus med fyldt postkasse, reklamer i indkørslen og ingen aktivitet signalerer tydeligt fravær. Omvendt kan en nabo, der holder øje, tømmer postkassen eller reagerer på mistænkelig adfærd, være afgørende for at forebygge et indbrud eller begrænse en skade, ” siger Maiken Sjöberg Russ, chef for Bil og Bolig, LB Forsikring.

Undersøgelsen peger samtidigt på en generationsforskel. Blandt medlemmer under 35 år svarer 44 procent, at de har hjulpet det seneste år, mens 57 procent i aldersgruppen 35-49 har ydet nabohjælp. Aldersgrupperne over 50 år er dem, der oftest yder nabohjælp, her svarer 70 procent, at de har hjulpet med at kigge efter boligen hos naboer, venner og familie indenfor det seneste år. 

”Selvom den yngre generation ikke yder nabohjælp i samme omfang som de lidt ældre generationer, kan vi se, at de meget gerne vil hjælpe. Derfor kan det være en god ide at spørge i omgangskredsen, hvis man endnu ikke har fundet nogen, der kan se efter boligen, mens man er bortrejst. Velviljen er der i hvert fald,” siger Maiken Sjöberg Russ. 

Gode råd: Sådan mindsker du risikoen for indbrud
•    Bed naboer, venner eller familie om at holde øje med boligen, når du er væk.
•    Sørg for, at post, reklamer og pakker ikke hober sig op.
•    Brug tænd/sluk-ure eller smart belysning, så huset ser beboet ud.
•    Lås døre og vinduer grundigt, også selv om du kun er væk i kort tid.
•    Fjern værdigenstande fra synlige vinduer.
•    Få naboen eller andre til at lægge lidt affald i din skraldespand udendørs, så der ser beboet ud. 
•    Klip hække og buske ned, så tyve ikke kan arbejde skjult.
•    Få naboen eller andre til at parkere en bil i din indkørsel.
•    Reager på mistænkelig adfærd i nabolaget og hjælp hinanden med at holde øje.
•    Tilmeld dig Nabohjælp eller lav konkrete aftaler med naboerne, inden du rejser.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER

MobilePay bliver til Vipps

- Annonce -

Seneste artikler