Forside112Efterforskning i gang vedr. knivstikkeri i Aalborg

Efterforskning i gang vedr. knivstikkeri i Aalborg

Efterforskning i gang vedr. knivstikkeri i Aalborg

- Annonce -

Nordjyllands Politi modtog tidligere i dag, den 2. marts 2023, kl. 16.48, en anmeldelse om, at en person var blevet stukket med en kniv i det centrale Aalborg. Personen er meldt uden for livsfare. Oplysninger i sagen til politiet på 114.

Men anmeldelsen medførte, at politiet øjeblikkeligt sendte adskillige patruljer frem til stedet – og i øjeblikket foregår der en større efterforskning, der skal tilvejebringe informationer, som kan belyse, hvad der mere præcist er foregået før, under og efter episoden.

Derfor kan politiet heller ikke, af hensynet til den konkrete efterforskning af sagens omstændigheder, udtale sig i detaljer om, hvad der er sket.

Det fastslår lederen af politiets efterforskningsarbejde, politikommissær Mikkel Brügmann, der dog kan oplyse, at episoden udspillede sig på Algade i gågaden i Aalborg, hvor en uoverensstemmelse mellem en gruppe personer første til, at der blev stukket med kniv.

Og en person, en 24-årig mand, blev i den forbindelse ramt af knivstik. Han blev transporteret til behandling på sygehuset, og han er meldt uden for livsfare.

”Vi har,” understreger efterforskningslederen, ”nu et stort undersøgelsesarbejde foran os med at få opklaret, hvad der er sket før, under og efter knivstikkeriet, og mens det arbejde pågår, så kan vi ikke udtale os om motiv eller mistænkte, men der er dog noget, som tyder på, at der er tale om en intern uoverensstemmelse mellem personer, der kender hinanden i forvejen.”

Vidner bedes ringe 114

Politiet hører gerne fra borgere og vidner, der har set eller hørt noget i forbindelse med knivstikkeriet, herunder er der sparsomme oplysninger om, at 3-4 personer i mørkt tøj forsvinder fra stedet i ukendt flugtretning.

”Har man oplysninger til os, så ring straks på telefon 114,” siger Mikkel Brügmann.

Intens efteforskning er igangværende

Politiets fremadrettede efterforskningsskridt indebærer blandt andet forhøringer i området omkring gerningsstedet, afhøringer af vidner og andre personer med tilknytning til sagen samt indsamling og gennemsyn af videomateriale. Ligesom der også, som følge af efterforskningen, vil være en øget patruljetilstedeværelse i området omkring gerningsstedet og andre steder i fortrinsvis Aalborg-området.

Politiet har endnu ikke foretaget anholdelser i sagen, og Nordjyllands Politi vil ikke kunne udtale sig i sagen før tidligst i morgen, pointerer efterforskningslederen, der heller ikke kan udtale sig om sammenhæng med andre sager.

”Men jeg kan slå fast, at vi efterforsker intenst i sagen natten igennem. Selvom der ikke er noget, der tyder på, at borgerne skal være utrygge, så er knivstikkeri i det offentlige rum helt uacceptabelt, og derfor efterforsker vi naturligvis massivt, så vi kan få stillet den eller de ansvarlige til regnskab.”

LÆS OGSÅ: Stjal fra 74-årig på åben gade – ‘Vær opmærksom’, siger Politiet

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

Salmonella i hakket oksekød

Det nye menighedsråd i Arden