Stjal alufælgene ved bilforhandler
Politikommissær Mikkel Brügmann fra Nordjyllands Politi fortæller i døgnrapporten, at der ved en bilforhandler på Smedevej i Hobro er blevet stjålet alufælge.
-4 alufælge fra en Audi A8 er blevet stjålet af ukendte gerningspersoner i tidsrummet fra torsdag d. 30. marts kl. 17.30 til fredag formiddag kl. 11.30, oplyser Mikkel Brügmann til Mariagerfjordposten.dk.
Har du set nogen komme med alufælge under jakken på Smedevej i ovennævnte tidsrum – vil Nordjyllands Politi meget gerne høre fra dig på 114.
LÆS OGSÅ: Frivillige kræfter klargør Hobro golfbane til en ny sæson